torsdag den 1. marts 2012

Når katten er ude......

.... danser musene på bordet...


Ham den dejlige har lige skrevet at han er på vej ombord på flyet fra Amsterdam til Xiamen i Kina..

Nu er ham min mand ikke den helt store fan af IKEA og andre vidundelige steder, og forstår generelt ikke hvordan det kan være dejligt at shoppe, kigge, dimse og dutte med en masse ting - bare fordi man kan!!
Det er kun når vi er i Bilka han synes det er spændende, men det er dog kun slagter- og elektronikafdelingen?!

Så med ham godt på vej til det fjerne østen, smutter min veninde og jeg BÅDE i Bilka og IKEA i aften.
Det skal udnyttes at han ikke er hjemme til at løfte det ene øjenbryn og kigge skeptisk på mig, når jeg viser ham mit nyeste køb - og spørger om jeg nu var HELT sikker på jeg manglede lige præcis sådan én (igen)?!

Der skal "stor-handles" til hele måneden - man er vel på budget, og så skal jeg ud og kigge på en symaskine og noget stof - og en masse andet dims, i IKEA.
Jeg havde aldrig troet at det lige skulle være i IKEA at jeg skulle finde en symaskine, men de er åbenbart begyndt at sælge sådan nogle, og endda ret billigt. Jeg er sikker på at det ikke hverken er den smarteste eller bedste, men til mit begynder-niveau skulle den være helt fin.

Min søster og jeg har arvet et sæt havemøbler efter vores mormor og morfar, som starter med at "bo" hos mig, da min søster bor i lejlighed. De skal slibes, males og så skal der syes nyt betræk til hynderne! Desuden skal jeg have syet nogle pudebetræk til min bonusdatters fine lilla værelse, og og og og...! Mon ikke jeg også liiiiiiige kan sy et par nye pudebetræk til puderne i sofaen?

I kan nok se at en symaskine er absolut nødvendig! Ikke?!

Det er som om energien og lysten til praktiske ting er ved at komme tilbage, sammen med det begyndende forår.

I morgen skal jeg på vægten og se om mit projekt: Afrikansk Mango er begyndt at virke.
Det bliver spændende!

God aften!
:)

2 kommentarer:

  1. En håndarbejdslærer som mor - og så er det først i alder af 25 du får en symaskine Hhhhmmm!!!

    SvarSlet
  2. Ja, er det i grunden ikke lidt for dårligt af min mor? :) Nu har "barnet" selv måtte købe en symaskine.. Stakkels!!!

    SvarSlet