Så er det blevet søndag!
Vi har haft en helt afslappet weekend..
Fredag var min mand til firma-julefrokost. Mine kyllingefrikadeller blev godt modtaget - jubii!
Min bonusdatter havde en veninde med hjemme til overnatning. Vi fik lavet første etape af lektierne, spist god aftensmad, set julekalender og så var pigerne i bad. Senere kom min veninde forbi til "rester", og fik også hygge-sludret lidt med pigerne, inden de faldt i søvn. Resten af aftenen brugte min veninde og jeg på kvalitets-hygge i sofaen. Kl. 2 kom min mand hjem og var MEGET fornuftig og sjov (synes han selv). Måske var jeg bare for træt til at se komikken? :)
Lørdag var veje-dag for min bonusdatter. Som jeg har skrevet i tidligere indlæg, havde min hun et delmål og et lille væddemål. Hvis hun havde tabt sig 2 kilo, fik hun en tur i Tivoli med mig og "Tante Lisa" (det synes min bonusdatter er smadder skægt at kalde min veninde). Hun hoppede på vægten og sørme om hun ikke PRÆCIS havde tabt 2 kilo?! Det er simpelthen så flot!
Desværre blæste det utroligt meget og det øsede ned, så vi blev enige om at udskyde Tivoli-turen til om 2 uger. I stedet for tog vi så i biografen. Min bonusdatter havde lige set de 2 første film i "Twillight"-serien i skolen, så vi kørte i Blockbuster og lejede tredje del og tog så i biografen og så den fjerde. Uden faren, selvfølgelig. En rigtig hyggelig tøsetur! :)
Aftenen blev brugt på at planlægge en forestående Tysklandstur. På torsdag kører min veninde og jeg ned og besøger hendes storebror i Paderborn (mellem Dortmund og Kassel). Min veninde er født dernede og har boet der de første 19 år af sit liv. Hun er datter af en dansk mor og østrigsk far. De flyttede til Paderborn i starten af 1980'erne, hvorefter de fik 2 skønne børn. Min veninde flyttede til Danmark efter hun var blevet student, for at arbejde. Hun er siden blevet hængende. For et par år siden solgte hendes forældre deres hjem i Tyskland og flyttede tilbage til Danmark, hvor de nu bor i Vallensbæk.
Min venindes bror bor som sagt fortsat i Paderborn, og vi har jævnligt været nede og besøge ham. Dog er det ikke blevet til noget det seneste år, så nu sker det altså! Der er også nogle gamle venner hun samtidig lige vil sige hej til, når vi nu er dernede. Søndag kører vi så hjem igen og afslutter weekenden med en tur i Bordershop!
Og nu er det så søndag..
Vi er lige blevet færdige med sidste etape af lektierne, så min bonusdatter nu er helt med på alle lektier og er klar til en ny uge! Lige nu kan jeg høre at min mand er ved at ordne opvasken - jeg må hellere lade være at forstyrre ham! :)
Senere skal vi et smut over til mine svigerforældre til en kop kaffe/the. Vi bor lige på hver sin side af Damhussøen, så vi kan nemt enten gå eller cykle derover langs søen. Med den smule solsin vi har idag, bliver det nok en flot lille tur.
Jeg må indrømme at jeg også gerne ville have mine forældre så tæt på. Det er ikke fordi vi hverken render mine svigerforældre eller mine egne forældre på dørene i tide og utide. Jeg synes bare det kunne være lidt hyggeligere at have min mor lidt tættere på. Der er kun 90 km ud til hende, men det bliver nok en lidt lang gåtur sådan en søndag eftermiddag. Distancen til min far er helt håbløs. Jeg tror at der skal bruges mange søndage på at gå hele vejen til Cape Town i Sydafrika!
I aften er der NFL i fjernsynet! Vi følger meget med i amerikansk fodbold i vores hus.
Min man har spillet på eliteplan og landsholdet i Danmark i mange år, og jeg er også blevet ret bidt af sporten, både på dansk og internationalt plan.
Hver søndag spiller de store stjerner i USA så deres kampe, og vi har selvfølgelig hvert vores yndlingshold.
Da det ikke er alle kampene, der bliver vist på dansk fjernsyn, går vi tit glip af vores favoritter. Men i aften bliver både min mands og mit yndlingshold vist i fjernsynet. Vi glæder os til at ligge og putte med hinanden på sofaen, og i hemmelighed håbe på at modpartens yndlingshold taber! :)
Nu er han vist blevet færdig med opvasken, så jeg vil smutte i noget overtøj, og gå en tur med resten af familien over til mine svigerforældre.
Fortsat go' søndag til dig!
:)
søndag den 4. december 2011
fredag den 2. december 2011
Frikadelle-frustrationer & Tøsehygge..!
For tyk.. For tynd.. Ser mærkelig ud.. Lugter mærkeligt..? Underlig form.. Forkert form..!
- Det kunne meget vel have været mig selv, jeg talte om, men så...
For stærk.. For klistret.. Forkert i farven.. For klumpet..
- Det kunne stadigvæk være mig, MEN..
For salt, for meget hvidløg, for lidt mel..
Jeg laver kyllingefrikadeller! Og hold op, hvor det går!
Der er julefrokost i min svigerfamilies firma idag, og for at give en hånd og hjælpe lidt til, har vi taget kyllingefrikadelle-ansvaret på vores skuldre - eller det vil sige, min mand sagde at det kunne vi sagtens, og så er det mig, der skal stå med projektet. Det må jeg lige huske, når jeg skal købe hans julegave!
Nå, men 2,5 kg hakket kyllingekød, æg, mel, mælk, løg, hvidløg, salt, peber, chili, rød peber, oregano og sennep - BUM, ned i skålen, røre røre røre og VOILA!! Aaaaaaalt for tynd konsistens!
Mel i.. Hov, nu er den for tyk? Lidt mere mælk så.. Tænkte flere gange at man muligvis kunne bruge det som tapetklister?
Nu står dunse-dejen i køleskabet og venter på at den om 20 minutter skal laves til historiens bedste kyllingefrikadeller! Jeg er lidt bange for at jeg ender med at få produceret ca. 3 gange for mange frikadeller, for jeg synes godt nok der er meget!
Jeg har regnet mig frem til at der bliver ca. 80 styks, men lige nu ser det ud af 180?!
Åh nej, i min frustration ville det ikke undre mig, hvis jeg havde puttet gær i!
Hmm, nu må vi se hvad det bliver til.
Når nu jeg bliver forladt til fordel for en julefrokost idag, så er min bonusdatter og jeg i teorien alene hjemme. Det var i hvert fald planen! Men når hun kommer hjem fra rideskolen idag, har hun en veninde med, som skal overnatte hos os. Det er ikke ret tit min bonusdatter har veninder med hjemme - faktisk er det ikke ret tit hun spørger, så når hun gør, siger vi generelt ja (hvis værelset, lektierne og opførslen er i orden).
Det gør mig ingenting at vi har en ekstra beboer i aften/nat. Jeg synes kun at det er hyggeligt, så længe der ikke går for meget akrobatik i den.
Det eneste problem jeg lige kan se, er at jeg absolut ikke ved hvad jeg skal lave til aftensmad! Det er mit evigt tilbagevendende mareridt, for jeg er altså ikke smadder god til at komme på spændende retter.
Og er der mon noget hende veninden ikke kan lide?
Min bonusdatter er smadder nem, når det kommer til mad, altså! Hun kan lide det hele, og hvis der er noget hun ikke har smagt før, vil hun meget gerne prøve. Hun hjælper mig også ofte med at lave mad og bage, og er interesseret i hvordan man laver de forskellige retter.
Jeg tror at jeg prøver med nogle kylling-burritos! Snyde-udgaven, altså!
Det er den med kyllingbryst, salsa, grøntsager på panden, pakke det ind i en tortillawrap med en lille smule (mager) ost ovenpå og så i ovnen! Min bonusdatter elsker det, selvom det er lidt stærkt, så jeg håber veninden også kan lide det.
Senere i aften kommer min skøn-dejlige veninde Lisa forbi til "rester". Egentlig er det slet ikke rester, da jeg først laver hendes mad, når hun er kommet, men da hun først har fri kl. 20, så når vi andre jo at spise inden. Derfor kommer hun jo ikke rigtig til middag, så vi plejer at kalde det "rester". Så kan vi sidde og vrøvle lidt om ingenting, drikke en kop the eller et glas cola, ens pigerne hygger sig ovenpå.
Jeg tror det bliver en hyggelig aften!
I morgen går turen i Tivoli!
Min bonusdatter tror stadigvæk at turen er betinget af at hun har tabt 2 kilo, men vi har egentlig kun brugt det som en lille gulerod. Det skal dog lige siges, at hun faktisk allerede har tabt 1,5 kilo og hun gør en meget stor indsats! Vi synes at vi trænger til at give hende en oplevelse, som er helt og holdent for hende. Så vi voksne trækker i det varme tøj, huer og halstørklæder - og så skal der hygges!
Go' weekend!
:)
- Det kunne meget vel have været mig selv, jeg talte om, men så...
For stærk.. For klistret.. Forkert i farven.. For klumpet..
- Det kunne stadigvæk være mig, MEN..
For salt, for meget hvidløg, for lidt mel..
Jeg laver kyllingefrikadeller! Og hold op, hvor det går!
Der er julefrokost i min svigerfamilies firma idag, og for at give en hånd og hjælpe lidt til, har vi taget kyllingefrikadelle-ansvaret på vores skuldre - eller det vil sige, min mand sagde at det kunne vi sagtens, og så er det mig, der skal stå med projektet. Det må jeg lige huske, når jeg skal købe hans julegave!
Nå, men 2,5 kg hakket kyllingekød, æg, mel, mælk, løg, hvidløg, salt, peber, chili, rød peber, oregano og sennep - BUM, ned i skålen, røre røre røre og VOILA!! Aaaaaaalt for tynd konsistens!
Mel i.. Hov, nu er den for tyk? Lidt mere mælk så.. Tænkte flere gange at man muligvis kunne bruge det som tapetklister?
Nu står dunse-dejen i køleskabet og venter på at den om 20 minutter skal laves til historiens bedste kyllingefrikadeller! Jeg er lidt bange for at jeg ender med at få produceret ca. 3 gange for mange frikadeller, for jeg synes godt nok der er meget!
Jeg har regnet mig frem til at der bliver ca. 80 styks, men lige nu ser det ud af 180?!
Åh nej, i min frustration ville det ikke undre mig, hvis jeg havde puttet gær i!
Hmm, nu må vi se hvad det bliver til.
Når nu jeg bliver forladt til fordel for en julefrokost idag, så er min bonusdatter og jeg i teorien alene hjemme. Det var i hvert fald planen! Men når hun kommer hjem fra rideskolen idag, har hun en veninde med, som skal overnatte hos os. Det er ikke ret tit min bonusdatter har veninder med hjemme - faktisk er det ikke ret tit hun spørger, så når hun gør, siger vi generelt ja (hvis værelset, lektierne og opførslen er i orden).
Det gør mig ingenting at vi har en ekstra beboer i aften/nat. Jeg synes kun at det er hyggeligt, så længe der ikke går for meget akrobatik i den.
Det eneste problem jeg lige kan se, er at jeg absolut ikke ved hvad jeg skal lave til aftensmad! Det er mit evigt tilbagevendende mareridt, for jeg er altså ikke smadder god til at komme på spændende retter.
Og er der mon noget hende veninden ikke kan lide?
Min bonusdatter er smadder nem, når det kommer til mad, altså! Hun kan lide det hele, og hvis der er noget hun ikke har smagt før, vil hun meget gerne prøve. Hun hjælper mig også ofte med at lave mad og bage, og er interesseret i hvordan man laver de forskellige retter.
Jeg tror at jeg prøver med nogle kylling-burritos! Snyde-udgaven, altså!
Det er den med kyllingbryst, salsa, grøntsager på panden, pakke det ind i en tortillawrap med en lille smule (mager) ost ovenpå og så i ovnen! Min bonusdatter elsker det, selvom det er lidt stærkt, så jeg håber veninden også kan lide det.
Senere i aften kommer min skøn-dejlige veninde Lisa forbi til "rester". Egentlig er det slet ikke rester, da jeg først laver hendes mad, når hun er kommet, men da hun først har fri kl. 20, så når vi andre jo at spise inden. Derfor kommer hun jo ikke rigtig til middag, så vi plejer at kalde det "rester". Så kan vi sidde og vrøvle lidt om ingenting, drikke en kop the eller et glas cola, ens pigerne hygger sig ovenpå.
Jeg tror det bliver en hyggelig aften!
I morgen går turen i Tivoli!
Min bonusdatter tror stadigvæk at turen er betinget af at hun har tabt 2 kilo, men vi har egentlig kun brugt det som en lille gulerod. Det skal dog lige siges, at hun faktisk allerede har tabt 1,5 kilo og hun gør en meget stor indsats! Vi synes at vi trænger til at give hende en oplevelse, som er helt og holdent for hende. Så vi voksne trækker i det varme tøj, huer og halstørklæder - og så skal der hygges!
Go' weekend!
:)
torsdag den 1. december 2011
Hurra for Nupo!
En dag, der ellers startede helt ved siden af planen, blev jo helt god alligevel!
Jeg lagde ud med først at falde i søvn i morges kl 8.
Min mand har valgt at blive syg, hvilket resulterer i et ihærdigt forsøg fra hans side, på at holde hele vejen vågen med en snorke-koncert af de helt store! Og så ligger han og vender og drejer sig hele natten! Han nærmest kaster sig fra side til side, og er helt febervarm.
Selvfølgelig er det smadder irriterende for ham at han er syg og han er da også "lidt stakkels", men hvor ville jeg dog gerne kunne sove om natten!
Nå, men jeg faldt i søvn kl. 8 i morges og har da fået sovet nogle timer her til formiddag, men er stadigvæk TRÆT! Heldigt at man ikke skal på arbejde efter sådan en nat.
Humøret er ikke i top når man ikke får så meget søvn, jeg har hovedpine og ondt i maven, har en "To do - liste" der føles helt uoverskuelig, og og og..!
Jeg synes i det hele taget det var meget synd for mig, men SÅ......
Op på vægten med mig, og sørme om ikke jeg har tabt 2,9 kilo!!
Idag er dagen for mit første delmål. Jeg startede mit vægt-projekt i starten af November, med Nupo, cross-training og "power hooping" - og det virker! I følge min lille plan skal jeg tabe mig 2 kilo om måneden frem til d. 1. februar = i alt 6 kilo, der skal smides. Dog vil jeg da ikke klage hvis jeg taber mig mere!
Det er utroligt at dagen og humøret kan vende 180 grader på baggrund af så lille en ting! Men hvor er det dejligt! Nu har jeg endnu mere lyst til at kæmpe videre, og det giver da en lille form for selvtillids-boost.
Hurra for Nupo - hurra for mig!
Kalenderen har oplyst mig at det idag er d. 1. december.
Hvor sommeren og efteråret er blevet af, ved jeg ikke, men efter sigende er det idag den første officielle vinterdag. Og så er slutspurten på nedtællingen til jul for alvor sat ind!
Nu skal jeg ud i køkkenet og lave verdens bedste kyllingefrikadeller - håber jeg!
Jeg har lovet at lave dem til årets julefrokost for de ansatte i min svigerfamilies firma. Jeg er ikke helt sikker på hvor mange jeg skal lave, men mon ikke der bliver en del ud af 2,5 kg kyllingefars?
Bevæbnet med Zymelin, the med honning, masser af kleenex og lidt medlidenhed håber jeg på at vi begge får en god nattesøvn. Ellers må vi snart slå "sten, saks, papir" om sofaen!
Go' aften!
:)
Jeg lagde ud med først at falde i søvn i morges kl 8.
Min mand har valgt at blive syg, hvilket resulterer i et ihærdigt forsøg fra hans side, på at holde hele vejen vågen med en snorke-koncert af de helt store! Og så ligger han og vender og drejer sig hele natten! Han nærmest kaster sig fra side til side, og er helt febervarm.
Selvfølgelig er det smadder irriterende for ham at han er syg og han er da også "lidt stakkels", men hvor ville jeg dog gerne kunne sove om natten!
Nå, men jeg faldt i søvn kl. 8 i morges og har da fået sovet nogle timer her til formiddag, men er stadigvæk TRÆT! Heldigt at man ikke skal på arbejde efter sådan en nat.
Humøret er ikke i top når man ikke får så meget søvn, jeg har hovedpine og ondt i maven, har en "To do - liste" der føles helt uoverskuelig, og og og..!
Jeg synes i det hele taget det var meget synd for mig, men SÅ......
Op på vægten med mig, og sørme om ikke jeg har tabt 2,9 kilo!!
Idag er dagen for mit første delmål. Jeg startede mit vægt-projekt i starten af November, med Nupo, cross-training og "power hooping" - og det virker! I følge min lille plan skal jeg tabe mig 2 kilo om måneden frem til d. 1. februar = i alt 6 kilo, der skal smides. Dog vil jeg da ikke klage hvis jeg taber mig mere!
Det er utroligt at dagen og humøret kan vende 180 grader på baggrund af så lille en ting! Men hvor er det dejligt! Nu har jeg endnu mere lyst til at kæmpe videre, og det giver da en lille form for selvtillids-boost.
Hurra for Nupo - hurra for mig!
Kalenderen har oplyst mig at det idag er d. 1. december.
Hvor sommeren og efteråret er blevet af, ved jeg ikke, men efter sigende er det idag den første officielle vinterdag. Og så er slutspurten på nedtællingen til jul for alvor sat ind!
Nu skal jeg ud i køkkenet og lave verdens bedste kyllingefrikadeller - håber jeg!
Jeg har lovet at lave dem til årets julefrokost for de ansatte i min svigerfamilies firma. Jeg er ikke helt sikker på hvor mange jeg skal lave, men mon ikke der bliver en del ud af 2,5 kg kyllingefars?
Bevæbnet med Zymelin, the med honning, masser af kleenex og lidt medlidenhed håber jeg på at vi begge får en god nattesøvn. Ellers må vi snart slå "sten, saks, papir" om sofaen!
Go' aften!
:)
onsdag den 30. november 2011
Julen har bragt velsinget bud !
♫ Julen har bragt velsignet bud.
Nu glædes gamle og unge:
Hvad englene sang i verden ud,
nu alle små børn skal sjunge.
Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste.
Det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste. ♪
Så er det ved at være jul igen, og vi fik planlagt de sidste overordnede deltaljer igår.
Hele november har været et vivar af samtaler, følelser og beslutninger om hvor hvem holder jul, og hvornår.
Julen er et meget følsomt emne for alle. Alle familier har deres helt egne traditioner, og jeg tror ikke at der er 2 familier, der gør det ens.
Mine forældre blev skilt da jeg var 12. Skilsmissen i sig selv ændrede alting, og her var julen også inkluderet. Vi har siden holdt skiftevis juleaften hos min mor og min far. Det har egentlig fungeret helt fint. Efter min søster og jeg er blevet voksne, har vi mere eller mindre selv kunne administrere jule-perioden. F.eks. var vi for 2 år siden i Sydafrika med vores far, hvor vi rejste fra Danmark tidligt om morgenen d. 24. december. Vores julemiddag bestod af en burger og en sodavand på terrassen efter vores ankomst. Der holdte vi et par dage forinden "jul" hos min mor. Der var gavebyt, julehygge og familie. Det var smadder hyggeligt.
Sidste år holdte vi Lillejuleaften med min faster og fætre, og så Juleaften hjemme hos mor. Et par dejlige og hyggelige dage. Det er som om man hygger en smule ekstra, når det er jul?
I følge beregningen er det i år så min fars tur til at holde jul, men det er der gået lidt rod i. Han bor i Sydafrika, så enten skulle vi ned til ham eller også skulle han komme hjem. Min søster skal arbejde en masse omkring jul, min faster skal til USA og og og og og...
Så det endte med en fælles beslutning om at min far ikke kommer hjem til Danmark, men at vi i stedet for tager ned til ham i februar/marts.
Men hvad så med julen?! Det er jo jul alligevel, selv om min far ikke kommer hjem.
Jeg har været så heldig og priviligeret at jeg har holdt jul med min søster hvert eneste år - altså siden hun blev født. Selvom vi nu er voksne, og begge har svigerfamilier og hvad der ellers hører med, har vi indtil nu holdt fast på at julen skulle vi holde sammen!
Men nu skal vi for første gang holde jul hver for sig - det bliver underligt!
Min søster har besluttet at hun vil holde jul med sin kæreste i år, og jeg holder så jul med min svigerfamilie.
For at det hele så går op i en højere enhed, både for min familie og min svigerfamilie, bliver planen som følger:
d. 23. december - Lillejuleaften hos min mor, med hele min mors side af familien.
d. 24. december - Juleaften hos mine svigerforældre.
d. 25. december - "Julepizza" og gavebyt hos os med mine fætre, søster osv.
d. 26. december - Julefrokost hos min svoger med hele svigerfamilien.
Og SÅ stopper vi! Så tror jeg at vi alle har fået nok af jul og familier for en uges tid eller to.
Som jeg nævnte før er julen noget meget følsomt noget.
Vi har i løbet af de sidste 7 år mistet min mormor, min bedstemor og senest min bedstefar, hvilket har været kæmpe tab for os alle, og de er savnet hver og én.
Julen bliver aldrig den samme som før, selvfølgelig gør den ikke det. Savnet er stort omkring jul især og det føles bare ikke helt "rigtigt" uden dem. Jeg ved at jeg tænker utroligt meget på de af mine bedsteforældre, der ikke er her mere, og drømmer om en jul hvor det hele kan være "som det plejer". Måske er det lidt fjollet, men der er så mange gode, trygge, hyggelige oplevelser og tanker forbundet med jul - og hvor ville jeg gerne kunne have endnu en jul med hele familien samlet.
Nu må du ikke tro vi ikke har haft dejlige og hyggelige julaftener de seneste par år, for det har vi bestemt!
I år bliver det som sagt en anderledes jul.
Der er nye traditioner der skal læres og respekteres. Min og min søsters partnere skal lære hvordan vores traditioner er. Jeg skal for første gang huse en familie-julekomsammen, når mine fætre, søster mv. kommer hjem til os 1. juledag. Måske opstår der nye traditioner?
Jeg startede med første vers fra en af mine yndlingssalmer.
Den er indbegrebet af jul for mig.
Som teksten siger, glædes gamle og unge. Alle i familien ser frem til denne højtid, om traditionerne følges eller nye opstår. Som der også står, skal "barnet" som glæder sig, aldrig miste glæden ved jul. Hvis jeg er "barnet", vil jeg i år gøre alt jeg kan for at glædes ved julen. Omfavne de nye oplevelser, glædes ved traditionerne, nyde familien omkring mig - og nyde julen!
Forhåbentlig får jeg i år tid og mulighed for at tage i kirke juleaftensdag.
En tradition jeg tidligere nød med mine bedsteforældre.
:)
Nu glædes gamle og unge:
Hvad englene sang i verden ud,
nu alle små børn skal sjunge.
Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste.
Det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste. ♪
Så er det ved at være jul igen, og vi fik planlagt de sidste overordnede deltaljer igår.
Hele november har været et vivar af samtaler, følelser og beslutninger om hvor hvem holder jul, og hvornår.
Julen er et meget følsomt emne for alle. Alle familier har deres helt egne traditioner, og jeg tror ikke at der er 2 familier, der gør det ens.
Mine forældre blev skilt da jeg var 12. Skilsmissen i sig selv ændrede alting, og her var julen også inkluderet. Vi har siden holdt skiftevis juleaften hos min mor og min far. Det har egentlig fungeret helt fint. Efter min søster og jeg er blevet voksne, har vi mere eller mindre selv kunne administrere jule-perioden. F.eks. var vi for 2 år siden i Sydafrika med vores far, hvor vi rejste fra Danmark tidligt om morgenen d. 24. december. Vores julemiddag bestod af en burger og en sodavand på terrassen efter vores ankomst. Der holdte vi et par dage forinden "jul" hos min mor. Der var gavebyt, julehygge og familie. Det var smadder hyggeligt.
Sidste år holdte vi Lillejuleaften med min faster og fætre, og så Juleaften hjemme hos mor. Et par dejlige og hyggelige dage. Det er som om man hygger en smule ekstra, når det er jul?
I følge beregningen er det i år så min fars tur til at holde jul, men det er der gået lidt rod i. Han bor i Sydafrika, så enten skulle vi ned til ham eller også skulle han komme hjem. Min søster skal arbejde en masse omkring jul, min faster skal til USA og og og og og...
Så det endte med en fælles beslutning om at min far ikke kommer hjem til Danmark, men at vi i stedet for tager ned til ham i februar/marts.
Men hvad så med julen?! Det er jo jul alligevel, selv om min far ikke kommer hjem.
Jeg har været så heldig og priviligeret at jeg har holdt jul med min søster hvert eneste år - altså siden hun blev født. Selvom vi nu er voksne, og begge har svigerfamilier og hvad der ellers hører med, har vi indtil nu holdt fast på at julen skulle vi holde sammen!
Men nu skal vi for første gang holde jul hver for sig - det bliver underligt!
Min søster har besluttet at hun vil holde jul med sin kæreste i år, og jeg holder så jul med min svigerfamilie.
For at det hele så går op i en højere enhed, både for min familie og min svigerfamilie, bliver planen som følger:
d. 23. december - Lillejuleaften hos min mor, med hele min mors side af familien.
d. 24. december - Juleaften hos mine svigerforældre.
d. 25. december - "Julepizza" og gavebyt hos os med mine fætre, søster osv.
d. 26. december - Julefrokost hos min svoger med hele svigerfamilien.
Og SÅ stopper vi! Så tror jeg at vi alle har fået nok af jul og familier for en uges tid eller to.
Som jeg nævnte før er julen noget meget følsomt noget.
Vi har i løbet af de sidste 7 år mistet min mormor, min bedstemor og senest min bedstefar, hvilket har været kæmpe tab for os alle, og de er savnet hver og én.
Julen bliver aldrig den samme som før, selvfølgelig gør den ikke det. Savnet er stort omkring jul især og det føles bare ikke helt "rigtigt" uden dem. Jeg ved at jeg tænker utroligt meget på de af mine bedsteforældre, der ikke er her mere, og drømmer om en jul hvor det hele kan være "som det plejer". Måske er det lidt fjollet, men der er så mange gode, trygge, hyggelige oplevelser og tanker forbundet med jul - og hvor ville jeg gerne kunne have endnu en jul med hele familien samlet.
Nu må du ikke tro vi ikke har haft dejlige og hyggelige julaftener de seneste par år, for det har vi bestemt!
I år bliver det som sagt en anderledes jul.
Der er nye traditioner der skal læres og respekteres. Min og min søsters partnere skal lære hvordan vores traditioner er. Jeg skal for første gang huse en familie-julekomsammen, når mine fætre, søster mv. kommer hjem til os 1. juledag. Måske opstår der nye traditioner?
Jeg startede med første vers fra en af mine yndlingssalmer.
Den er indbegrebet af jul for mig.
Som teksten siger, glædes gamle og unge. Alle i familien ser frem til denne højtid, om traditionerne følges eller nye opstår. Som der også står, skal "barnet" som glæder sig, aldrig miste glæden ved jul. Hvis jeg er "barnet", vil jeg i år gøre alt jeg kan for at glædes ved julen. Omfavne de nye oplevelser, glædes ved traditionerne, nyde familien omkring mig - og nyde julen!
Forhåbentlig får jeg i år tid og mulighed for at tage i kirke juleaftensdag.
En tradition jeg tidligere nød med mine bedsteforældre.
:)
tirsdag den 29. november 2011
Skøjteprinsessen..?!
Jeg har en klage.. Til mine forældre!
Der er "nogen" (jeg vil ikke nævne nogen navne, mor og far), som har glemt at lære mig at stå på skøjter!
Eller måske er det en produktionsfejl, for det virker som om mine ben ikke er helt med på hvordan de skal virke, så snart jeg spænder et par skøjter på!
Min veninde, bonusdatter, "ham der" og jeg var i Frihedens Idrætscenter igår aftes, for at stå på skøjter. Det var noget af en forsamling jeg var kommet afsted med, for de var jo flere gange bedre end mig!
Min veninde og bonusdatter gav den fuld gas, mens vi andre fik skøjter på. Hvor er de bare seje!
Min mand er åbenbart også en regulær Mikkeline Kierkgaard, dog født i en forkert krop!
Nå, men mig ud på isen og være bedste venner med kanten, mens de 3 andre legede "tag fat", og susede forbi mig i flyvende fart! Den mandlige Mikkeline Kierkgaard måtte dog udgå tidligt, da hans støvler og fødder blev uvenner. Med tiden fik jeg lidt mere mod og forvildede mig midt ud på banen. Godt man var omgivet af dejlige mennesker, for de var rigtig søde til at hive mig med rundt på banen, så jeg ikke enten faldt eller gik i stå.
En halv times tid før vi tog hjem, var jeg blevet så modig at jeg selv kunne skøjte lidt rundt, men teknikken var ikke værd at tale om!
Hele fidussen med vores skøjte-projekt er, at min bonusdatter skal tabe sig. Hun er en rigtig høj pige, som ikke har noget imod at være aktiv, men hun har en utrolig hang til usunde madvarer, slik mv.
Jeg tror lidt det er en bivirkning af at være splittet mellem to familier. Her hos os spiser vi fornuftigt, og det er kun en gang i mellem vi holder en "fridag" og giver os selv lov til at spise usundt. Dog er det nærmere den anden vej rundt hos hendes mor.
For at komme dette til livs, og for at hjælpe hende mest muligt, forsøger vi at motivere hende til at bevæge sig og spise sundt. Min VIDUNDERLIGE veninde (som altså bare er guld værd!!) har lavet en aftale med min bonusdatter om, at de skal ud og bevæge sig sammen i hvert fald én gang de uger hun er hos os.
Det var de så igår, til stor fornøjelse for os alle sammen!
Min bonusdatter har et delmål. På lørdag skal hun have tabt 2 kilo. Præmien er en tøse-Tivolitur, mens faren er til noget fodbold-halløj. Så det bliver med turpas, høj aktivitet og et jublende lykkeligt barn. Hun arbejder hårdt for at nå sit mål, det tager jeg altså hatten af for!
Hvad hun ikke ved er, at vi da selvfølgelig tager i Tivoli alligevel, for det vil jeg da ikke tage fra hende. :)
For at gøre min skøn-dejlige mor glad, kommer her afslutningsvis et billede fra igår.
De øvrige billeder er fortsat under rekonstruktion. ;)
Nu vil jeg hoppe op på trænings-dyret og give den gas!
Mit første delmål er jo på torsdag! Følg med og se om mit Nupo-løfte og min trænings-mani giver afkast!
Go' dag!
:)
Der er "nogen" (jeg vil ikke nævne nogen navne, mor og far), som har glemt at lære mig at stå på skøjter!
Eller måske er det en produktionsfejl, for det virker som om mine ben ikke er helt med på hvordan de skal virke, så snart jeg spænder et par skøjter på!
Min veninde, bonusdatter, "ham der" og jeg var i Frihedens Idrætscenter igår aftes, for at stå på skøjter. Det var noget af en forsamling jeg var kommet afsted med, for de var jo flere gange bedre end mig!
Min veninde og bonusdatter gav den fuld gas, mens vi andre fik skøjter på. Hvor er de bare seje!
Min mand er åbenbart også en regulær Mikkeline Kierkgaard, dog født i en forkert krop!
Nå, men mig ud på isen og være bedste venner med kanten, mens de 3 andre legede "tag fat", og susede forbi mig i flyvende fart! Den mandlige Mikkeline Kierkgaard måtte dog udgå tidligt, da hans støvler og fødder blev uvenner. Med tiden fik jeg lidt mere mod og forvildede mig midt ud på banen. Godt man var omgivet af dejlige mennesker, for de var rigtig søde til at hive mig med rundt på banen, så jeg ikke enten faldt eller gik i stå.
En halv times tid før vi tog hjem, var jeg blevet så modig at jeg selv kunne skøjte lidt rundt, men teknikken var ikke værd at tale om!
Hele fidussen med vores skøjte-projekt er, at min bonusdatter skal tabe sig. Hun er en rigtig høj pige, som ikke har noget imod at være aktiv, men hun har en utrolig hang til usunde madvarer, slik mv.
Jeg tror lidt det er en bivirkning af at være splittet mellem to familier. Her hos os spiser vi fornuftigt, og det er kun en gang i mellem vi holder en "fridag" og giver os selv lov til at spise usundt. Dog er det nærmere den anden vej rundt hos hendes mor.
For at komme dette til livs, og for at hjælpe hende mest muligt, forsøger vi at motivere hende til at bevæge sig og spise sundt. Min VIDUNDERLIGE veninde (som altså bare er guld værd!!) har lavet en aftale med min bonusdatter om, at de skal ud og bevæge sig sammen i hvert fald én gang de uger hun er hos os.
Det var de så igår, til stor fornøjelse for os alle sammen!
Min bonusdatter har et delmål. På lørdag skal hun have tabt 2 kilo. Præmien er en tøse-Tivolitur, mens faren er til noget fodbold-halløj. Så det bliver med turpas, høj aktivitet og et jublende lykkeligt barn. Hun arbejder hårdt for at nå sit mål, det tager jeg altså hatten af for!
Hvad hun ikke ved er, at vi da selvfølgelig tager i Tivoli alligevel, for det vil jeg da ikke tage fra hende. :)
For at gøre min skøn-dejlige mor glad, kommer her afslutningsvis et billede fra igår.
De øvrige billeder er fortsat under rekonstruktion. ;)
Nu vil jeg hoppe op på trænings-dyret og give den gas!
Mit første delmål er jo på torsdag! Følg med og se om mit Nupo-løfte og min trænings-mani giver afkast!
Go' dag!
:)
mandag den 28. november 2011
Billeder..!
Jeg sad lige og læste mine indlæg igennem..
Kender du det, når du kan høre din mors stemme inde i hovedet?
Det lyder måske lidt fjollet, men der er bare nogen ting der sidder fast.
Derfor, til ære for min højt respekterede og elskede mor, er dette indlæg fyldt med billeder!
Her er et par billeder af min dejlige, "turkise" veninde på vej til julefrokost forrige weekend.
Indlægget "Min turkise veninde" fortæller hele historien om outfittet, så jeg vil lade billederne tale for sig selv.
Julefrokosten var efter Lisa's eget udsagn ikke noget at råbe hurra for.
Ingen sprut i drinks'ne og ingen rødkål!
Men fin var hun! :)
Hele sidste uge var min mand i Kina!
Go' dag til alle! :)
Kender du det, når du kan høre din mors stemme inde i hovedet?
Det lyder måske lidt fjollet, men der er bare nogen ting der sidder fast.
"Albuerne ned fra bordet!", "ikke tale med mad i munden!", "pas godt på din søster!".
Ovenstående er nok mest gode, opdragende ord, men fast sidder de! Lige som jeg altid lige sender en kærlig tanke til min mor, når "nogen" siger bl.a. "købe, løbe, råbe" osv.
Mor, du ved hvad jeg mener. :)Nu er jeg igen kommet til at tænke på min mors ord. Denne gang er de ikke opdragende, men lidt mere ovre i "kærligt brok".
Derfor, til ære for min højt respekterede og elskede mor, er dette indlæg fyldt med billeder!
 |
| Lisa, d. 19.11.2011 |
Her er et par billeder af min dejlige, "turkise" veninde på vej til julefrokost forrige weekend.
Indlægget "Min turkise veninde" fortæller hele historien om outfittet, så jeg vil lade billederne tale for sig selv.
Julefrokosten var efter Lisa's eget udsagn ikke noget at råbe hurra for.
Ingen sprut i drinks'ne og ingen rødkål!
Men fin var hun! :)
 |
| Tommy, august 2011 |
Hele sidste uge var min mand i Kina!Øv øv, hvor jeg savnede ham,
men nu er han heldigvis hjemme igen!
Her et et billede af ham,
og også af grunden til
forretningsrejsen til Kina.
Og også et billede af den fine gave jeg fik, da han kom hjem. :)
I onsdags var jeg til fødselsdag hos min tvillinge-fætre.
Vi fik lasagne og super, svensk "kladdkaka" med is til dessert.
En rigtig hyggelig aften.
 |
| Mads & Jonas, d. 23.11.2011 |
Fredag var Lisa og jeg hos en veninde/tidligere kollega, som blev mor til lille Josefine i april i år. Der blev "dikke-dikket" og nusset baby, og grint og vrøvlet om "gamle dage" på vores tidligere arbejdsplads.
Det var rigtig hyggeligt at se Anette igen!
 |
| Lisa & Josefine - d. 25.11.2011 - Josefine & Rebecca |
 |
| Josefine, d. 25.11.2011 |
Igår var jeg ovre hos mine svigerforældre og spise, hvilket jeg desværre ikke har nogen billeder af, men jeg smider lige et billede ind af anden fra Mortens Aften - også kreeret af min svigermor.
 |
| Forsinket Mortens Aften, d. 13.11.2011 |
Nu kan jeg ikke rigtig komme på flere ting jeg kan sætte billeder ind af lige nu, så jeg håber min søde mor har fået kigget lidt på det, og at hun er tilfreds i denne omgang. :) Flere billeder følger, når jeg husker at tage kameraet op ad tasken.
Afslutningsvis lige et billede af min mor.
 |
| Min mor, September 2011. |
Go' dag til alle! :)
onsdag den 23. november 2011
365 dage på et år!
Det er ikke fordi at det først lige er gået op for mig, at der er 365 dage på et år. Det har jeg egentlig vidst i mange år, men jeg kom sådan til at tænke på hvor hurtigt 365 dage går og hvilken måde vi vælger at bruge dem på.
Det kommer sig nok af at jeg i aften skal til mine tvillinge-fætres 17 års fødselsdag - eller 34 års, hvis man slår det sammen! Jeg ved jo godt de har fødselsdag idag, men jeg synes bare ikke allerede det er et år siden jeg sidst var med til at fejre dem.
Hvor er de sidste 365 dage blevet af? Har jeg brugt dem fornuftigt? Ville jeg gøre det hele om hvis jeg kunne? Har jeg værdsat hver dag og fået så meget som muligt ud af dem?
Der er sket meget i mit liv det seneste år, og det ville være synd at kede dig med en lang afhandling, så det hopper vi lige over for nu.
Men har jeg fået det bedste ud af det år, der er gået?
Nogen vil nok mene at det er til nytår man gør status over det forgangne år, men hvorfor vente?
Bør man ikke hver dag lige tænke over om man nu har udnyttet dagen så godt man kunne?
En arbejdsdag, hvor man egentlig hellere ville ligge hjemme på sofaen - skal den bare overstås hurtigst muligt, eller skal man alligevel ikke forsøge at få det bedste ud af det?
De mennesker vi har i vores liv - om det er ægtefæller, kærester, børn, venner og veninder, arbejdskolleger eller ekspedienten i supermarkedet - de er alle med til at bevirke vores dag, i større eller mindre grad.
Jeg ved ikke om jeg husker at værdsætte de mennesker. Jeg er ikke sikker på at jeg siger "hej" til kasseassistenen i Føtex, når vedkommende begynder at scanne mine varer. Jeg er heller ikke sikker på at jeg lige husker at synes at det bliver en god dag, når jeg kigger ud af vinduet og konstaterer at det ser gråt og trist ud. Jeg er også bange for at jeg tager det lidt som en selvfølge at min mand kommer hjem hver eneste dag og at han jo selvfølgelig også er der i morgen. Husker jeg mon at fortælle mine forældre tit nok hvor meget jeg sætter pris på dem og at jeg elsker og respekterer dem?
Går jeg i seng hver aften med en følelse af at jeg har udnyttet alle dagens timer på bedst mulige måde, tilfreds med det jeg har udrettet, glad for de oplevelser jeg har haft og synes jeg at jeg har nået alt det jeg gerne ville?
Det er ikke et spørgsmål om at jeg skal synes hver eneste dag er perfekt og at livet er én lang fest - for det er det jo ikke. Der er oplevelser, der gør én trist og ked af det. Der er også situationer hvor man bliver vred, skuffet eller føler sig utilstrækkelig. Livet er ikke bare en dans på roser, var der vidst nogen der sagde engang. Det er heller ikke den lykkelige og evigglade indgangsvinkel jeg forsøger at gribe fat i.
Jeg tror bare ikke jeg formår at bruge tiden godt nok.
Hvis jeg tænker lidt over det, tror jeg at jeg nogen gange vælger at tænke på ugens dage, som noget der bare skal overstås. Måske fordi jeg ser frem til weekend, til en ferie eller bare synes det er en lidt lang/trist/uoverskuelig/stresset periode jeg er inde i.
Jeg tror at jeg fejler! Jeg tror ikke jeg husker at bruge dagene som en vigtig lille brik i livet, men måske mere som en lille "ubetydelig" del af noget meget stort.
Jeg tror ikke at jeg husker at disse små "ubetydelige" dele faktisk er det, der udgør selve livet.
Jeg er utrolig god til overspringshandlinger - du ved, det der med at udskyde en eller flere opgaver til dagen efter. Men er det nu også klogt? Der er vel to måder at se det på. Enten kan jeg udføre den opgave, som jeg springer over, og med god samvittighed gå i seng om aftenen vel vidende at jeg i hvert fald fik udrettet "noget" og glæde mig over at morgendagen så byder på én opgave mindre. Eller også kan jeg vælge at udskyde opgaven, som jeg så ofte gør, og bare nyde dagen. Pyt med om der bliver støvsuget eller hvad det nu kan være. Der er jo også en dag i morgen....?
Eller er der?
På et tidspunkt er der jo ikke flere dage. Heldigvis ved man aldrig på forhånd hvornår "i morgen" ikke kommer, og det er jeg fantastisk glad for! Men har jeg så husket at leve livet efter bedste evne? Og har jeg følt at jeg levede? Ikke at jeg bare trak vejret som jeg jo altid gør, men at jeg virkelig levede?
Når jeg i aften sidder sammen med min familie og fejrer mine fætres fødselsdag, vil jeg lige sende en kort tanke til det forgangne år. Det bliver en glad, lykkelig og tilfreds tanke. Ikke fordi det har været et perfekt år, for det har både gjort ondt og gjort godt. Men fordi det er et år hvor jeg har levet, og fordi jeg ikke kan gøre det om!
:)
Det kommer sig nok af at jeg i aften skal til mine tvillinge-fætres 17 års fødselsdag - eller 34 års, hvis man slår det sammen! Jeg ved jo godt de har fødselsdag idag, men jeg synes bare ikke allerede det er et år siden jeg sidst var med til at fejre dem.
Hvor er de sidste 365 dage blevet af? Har jeg brugt dem fornuftigt? Ville jeg gøre det hele om hvis jeg kunne? Har jeg værdsat hver dag og fået så meget som muligt ud af dem?
Der er sket meget i mit liv det seneste år, og det ville være synd at kede dig med en lang afhandling, så det hopper vi lige over for nu.
Men har jeg fået det bedste ud af det år, der er gået?
Nogen vil nok mene at det er til nytår man gør status over det forgangne år, men hvorfor vente?
Bør man ikke hver dag lige tænke over om man nu har udnyttet dagen så godt man kunne?
En arbejdsdag, hvor man egentlig hellere ville ligge hjemme på sofaen - skal den bare overstås hurtigst muligt, eller skal man alligevel ikke forsøge at få det bedste ud af det?
De mennesker vi har i vores liv - om det er ægtefæller, kærester, børn, venner og veninder, arbejdskolleger eller ekspedienten i supermarkedet - de er alle med til at bevirke vores dag, i større eller mindre grad.
Jeg ved ikke om jeg husker at værdsætte de mennesker. Jeg er ikke sikker på at jeg siger "hej" til kasseassistenen i Føtex, når vedkommende begynder at scanne mine varer. Jeg er heller ikke sikker på at jeg lige husker at synes at det bliver en god dag, når jeg kigger ud af vinduet og konstaterer at det ser gråt og trist ud. Jeg er også bange for at jeg tager det lidt som en selvfølge at min mand kommer hjem hver eneste dag og at han jo selvfølgelig også er der i morgen. Husker jeg mon at fortælle mine forældre tit nok hvor meget jeg sætter pris på dem og at jeg elsker og respekterer dem?
Går jeg i seng hver aften med en følelse af at jeg har udnyttet alle dagens timer på bedst mulige måde, tilfreds med det jeg har udrettet, glad for de oplevelser jeg har haft og synes jeg at jeg har nået alt det jeg gerne ville?
Det er ikke et spørgsmål om at jeg skal synes hver eneste dag er perfekt og at livet er én lang fest - for det er det jo ikke. Der er oplevelser, der gør én trist og ked af det. Der er også situationer hvor man bliver vred, skuffet eller føler sig utilstrækkelig. Livet er ikke bare en dans på roser, var der vidst nogen der sagde engang. Det er heller ikke den lykkelige og evigglade indgangsvinkel jeg forsøger at gribe fat i.
Jeg tror bare ikke jeg formår at bruge tiden godt nok.
Hvis jeg tænker lidt over det, tror jeg at jeg nogen gange vælger at tænke på ugens dage, som noget der bare skal overstås. Måske fordi jeg ser frem til weekend, til en ferie eller bare synes det er en lidt lang/trist/uoverskuelig/stresset periode jeg er inde i.
Jeg tror at jeg fejler! Jeg tror ikke jeg husker at bruge dagene som en vigtig lille brik i livet, men måske mere som en lille "ubetydelig" del af noget meget stort.
Jeg tror ikke at jeg husker at disse små "ubetydelige" dele faktisk er det, der udgør selve livet.
Jeg er utrolig god til overspringshandlinger - du ved, det der med at udskyde en eller flere opgaver til dagen efter. Men er det nu også klogt? Der er vel to måder at se det på. Enten kan jeg udføre den opgave, som jeg springer over, og med god samvittighed gå i seng om aftenen vel vidende at jeg i hvert fald fik udrettet "noget" og glæde mig over at morgendagen så byder på én opgave mindre. Eller også kan jeg vælge at udskyde opgaven, som jeg så ofte gør, og bare nyde dagen. Pyt med om der bliver støvsuget eller hvad det nu kan være. Der er jo også en dag i morgen....?
Eller er der?
På et tidspunkt er der jo ikke flere dage. Heldigvis ved man aldrig på forhånd hvornår "i morgen" ikke kommer, og det er jeg fantastisk glad for! Men har jeg så husket at leve livet efter bedste evne? Og har jeg følt at jeg levede? Ikke at jeg bare trak vejret som jeg jo altid gør, men at jeg virkelig levede?
Når jeg i aften sidder sammen med min familie og fejrer mine fætres fødselsdag, vil jeg lige sende en kort tanke til det forgangne år. Det bliver en glad, lykkelig og tilfreds tanke. Ikke fordi det har været et perfekt år, for det har både gjort ondt og gjort godt. Men fordi det er et år hvor jeg har levet, og fordi jeg ikke kan gøre det om!
:)
mandag den 21. november 2011
Shhhh!! Jeg Skype'r...!!
Af alle de her sociale medier, alt teknologien og hele den verden der er skabt over internettet, er Skype altså noget af det smarteste!
Det er simpelthen vildt at man har så mange muligheder! Det seneste stykke tid har jeg genfundet min glæde ved Skype!
"Vores" nevø (min mands storebrors søn) bor lige nu i USA. Han er på High School derovre i et år, og bor hos en sød famillie i West Virginia. Trods tisforskellen har vi alle rig mulighed for at kommunikere med ham ofte.
For et par uger siden var hele familien til middag hos mine svigerforældre, og ved at sætte computeren op på spisebordet, kunne vi alle (også mine svigerforældre) få talt lidt med Simon. Mine svigerforældre er ikke tekniske vidundere - på nogen måde! Så de var fantastisk glade for at kunne både tale med - og se, deres barnebarn. Dog var forbindelsen lidt dårlig, men jeg tror han synes det var rart lige at få sagt hej til os alle sammen.
Min mand og hans nevø Skype'r også tit, bare de 2. De er begge helt vilde med amerikansk fodbold. Min mand har spillet de sidste 20 år, både på landsholdet og på eliteplan i Danmark. Hans nevø spiller også på eliteplan i Danmark, men på junior niveau og spiller nu også på sin High School i USA.
De taler en del om træning, kampe og "mande-hørmer" lidt.
Min far bor i Sydafrika, så ham ser vi desværre ikke så tit. Her er jeg igen vildt glad for Skype! Så sent som i torsdags kunne min far, søster og jeg have en videosamtale alle 3, hvor vi fik talt om en forestående tur ned til ham. Vi talte sammen i en times tid, og kunne se hinanden (dog kunne vi ikke se min søster, hun havde ikke tændt sit webcam). Tidlligere idag talte jeg også med min far på Skype, og fik en rundtur via webcammet på hans nye kontor. Det er simpelthen SÅ smart!!
Denne uge er min mand i Kina på forretningsrejse. Han tog afsted i lørdags og jeg synes allerede han har været væk ALT for længe! Han og hans familie har et firma, og denne uge er han og hans bror rejst afsted for at mødes med deres nye leverandør. Heldigvis er det kun en uge han er væk denne gang - det er i hvert fald planen indtil videre.
Også her er Skype bare smadder smart!
Det koster en formue at ringe fra Kina til Danmark, og især mellem 2 danske telefoner, og så virker det absolut heller ikke optimalt! Selv om de er 7 timer foran, nåede jeg lige at tale med ham i 10 minutter via Skype, inden han skulle ud og spise med nogle forretningsforbindelser. Og hvis jeg er heldig, ringer han til mig igen om en times tid, når han skal i seng.
Det bedste ved Skype er ganske simpelt... Det er GRATIS !!
Ikke bare lidt gratis, eller gratis i en prøveperiode. Næ, det er gratis HELE tiden!
Så længe man ringer fra computer til computer koster det ingenting! Heller ikke videosamtaler mellem 2 personer koster noget. Og selve programmet er også gratis!
Jeg elsker gratis ting!
Man kan så tilkøbe en masse ekstra funktioner. Bl.a. kan man indsætte en form for taletid på sin Skypekonto, og så kan man ringe billigt fra computer til telefoner. Man kan også købe muligheden for at kunne holde video-konferencer med flere deltagere, så alle kan se hinanden.
Til mit behov virker det helt fint uden nogle tilkøb. Det er bare så smart!
Som nævnt er jeg alene hjemme denne uge.
- Lørdag aften var lidt trist. Jeg er ikke så god til at undvære ham, må jeg nok erkende.
- Søndag blev brugt hos min svoger og svigerinde, hvor der blev købt sterinlys og hygge-snakket hele eftermiddagen. Søndag aften blev tilbragt i selskab med verdens bedste veninde, hvor der var dømt sofa-hygge og amerikansk fodbold i fjernsynet.
- Senere idag skal jeg et smut i Rødovre centeret efter noget garn og så skal der handles aftensmad i selskab med min vidunderlige veninde.
- Onsdag er jeg inviteret til fødselsdag i Holbæk hos mine tvillinge-fætre. De bliver 17 - det er slet ikke til at forstå!
- Torsdag er det Thanksgiving, hvilket betyder amerikansk fodbold i fjernsynet igen. Juhuue!
- Lørdag skal jeg og min veninde på Strøget og "ose". Missionen er at komme i tanke om hvad vi ønsker os til jul, finde ud af hvad vi skal købe til alle de andre - men ikke bruge nogen penge! Vi tager en termokande med hjemmefra med varm kakao og så hygger vi bare hele dagen. Efter planen lander min mand i Danmark omkring kl. 17.30, men lad os nu se om planen holder denne gang.
Hvad resten af ugen byder på, ved jeg ikke.
Men mon ikke det nok skal blive en hyggelig og god uge?
Det er simpelthen vildt at man har så mange muligheder! Det seneste stykke tid har jeg genfundet min glæde ved Skype!
"Vores" nevø (min mands storebrors søn) bor lige nu i USA. Han er på High School derovre i et år, og bor hos en sød famillie i West Virginia. Trods tisforskellen har vi alle rig mulighed for at kommunikere med ham ofte.
For et par uger siden var hele familien til middag hos mine svigerforældre, og ved at sætte computeren op på spisebordet, kunne vi alle (også mine svigerforældre) få talt lidt med Simon. Mine svigerforældre er ikke tekniske vidundere - på nogen måde! Så de var fantastisk glade for at kunne både tale med - og se, deres barnebarn. Dog var forbindelsen lidt dårlig, men jeg tror han synes det var rart lige at få sagt hej til os alle sammen.
Min mand og hans nevø Skype'r også tit, bare de 2. De er begge helt vilde med amerikansk fodbold. Min mand har spillet de sidste 20 år, både på landsholdet og på eliteplan i Danmark. Hans nevø spiller også på eliteplan i Danmark, men på junior niveau og spiller nu også på sin High School i USA.
De taler en del om træning, kampe og "mande-hørmer" lidt.
Min far bor i Sydafrika, så ham ser vi desværre ikke så tit. Her er jeg igen vildt glad for Skype! Så sent som i torsdags kunne min far, søster og jeg have en videosamtale alle 3, hvor vi fik talt om en forestående tur ned til ham. Vi talte sammen i en times tid, og kunne se hinanden (dog kunne vi ikke se min søster, hun havde ikke tændt sit webcam). Tidlligere idag talte jeg også med min far på Skype, og fik en rundtur via webcammet på hans nye kontor. Det er simpelthen SÅ smart!!
Denne uge er min mand i Kina på forretningsrejse. Han tog afsted i lørdags og jeg synes allerede han har været væk ALT for længe! Han og hans familie har et firma, og denne uge er han og hans bror rejst afsted for at mødes med deres nye leverandør. Heldigvis er det kun en uge han er væk denne gang - det er i hvert fald planen indtil videre.
Også her er Skype bare smadder smart!
Det koster en formue at ringe fra Kina til Danmark, og især mellem 2 danske telefoner, og så virker det absolut heller ikke optimalt! Selv om de er 7 timer foran, nåede jeg lige at tale med ham i 10 minutter via Skype, inden han skulle ud og spise med nogle forretningsforbindelser. Og hvis jeg er heldig, ringer han til mig igen om en times tid, når han skal i seng.
Det bedste ved Skype er ganske simpelt... Det er GRATIS !!
Ikke bare lidt gratis, eller gratis i en prøveperiode. Næ, det er gratis HELE tiden!
Så længe man ringer fra computer til computer koster det ingenting! Heller ikke videosamtaler mellem 2 personer koster noget. Og selve programmet er også gratis!
Jeg elsker gratis ting!
Man kan så tilkøbe en masse ekstra funktioner. Bl.a. kan man indsætte en form for taletid på sin Skypekonto, og så kan man ringe billigt fra computer til telefoner. Man kan også købe muligheden for at kunne holde video-konferencer med flere deltagere, så alle kan se hinanden.
Til mit behov virker det helt fint uden nogle tilkøb. Det er bare så smart!
Som nævnt er jeg alene hjemme denne uge.
- Lørdag aften var lidt trist. Jeg er ikke så god til at undvære ham, må jeg nok erkende.
- Søndag blev brugt hos min svoger og svigerinde, hvor der blev købt sterinlys og hygge-snakket hele eftermiddagen. Søndag aften blev tilbragt i selskab med verdens bedste veninde, hvor der var dømt sofa-hygge og amerikansk fodbold i fjernsynet.
- Senere idag skal jeg et smut i Rødovre centeret efter noget garn og så skal der handles aftensmad i selskab med min vidunderlige veninde.
- Onsdag er jeg inviteret til fødselsdag i Holbæk hos mine tvillinge-fætre. De bliver 17 - det er slet ikke til at forstå!
- Torsdag er det Thanksgiving, hvilket betyder amerikansk fodbold i fjernsynet igen. Juhuue!
- Lørdag skal jeg og min veninde på Strøget og "ose". Missionen er at komme i tanke om hvad vi ønsker os til jul, finde ud af hvad vi skal købe til alle de andre - men ikke bruge nogen penge! Vi tager en termokande med hjemmefra med varm kakao og så hygger vi bare hele dagen. Efter planen lander min mand i Danmark omkring kl. 17.30, men lad os nu se om planen holder denne gang.
Hvad resten af ugen byder på, ved jeg ikke.
Men mon ikke det nok skal blive en hyggelig og god uge?
fredag den 18. november 2011
Min turkise veninde!
Dette indlæg er dedikeret til Lisa.
Julefrokostsæsonen står for døren! Virksomheder, vennekredse, familier og andre godtfolk har travlt med at planlægge og koordinere. Hvem tager hvad med, hvor skal vi mødes først, hvem skal vi være hos, hvor skal vi være i det hele taget?!
Jeg har en veninde. Den mest fantastiske veninde!
Hun er kærlig, omsorgsfuld, dejlig at være sammen med, trøstende, betænksom, gavmild, tilgivende, loyal og ganske uundværlig! Hun er som en søster for mig, og at undvære hende vil være ødelæggende! Vi har kendt hinanden i præcis 5 år her i November. Det er 5 år, der har gjort mit liv så meget rigere og bedre - takket være hende! Hun er der altid, uanset hvor dum og uretfærdig jeg har været. Uanset hvad pokker jeg roder mig ud i, samler hun mig altid op.
Hun fungerer som et ekstra familiemedlem i min familie. Hun har holdt jul med os, rejst med os og hun er elsket af os alle.
Hun er VIDUNDERLIG!
Min veninde er en af de heldige asener, der skal til firma-julefrokost den kommende weekend.
Sikke en udfordring det har været at finde det helt rigtige outfit!
Ikke at vi nogensinde klager over en lille shoppetur, men vi har brugt lang tid på at jagte den helt rigtige kjole. Da den så endelige var i hus, kom så det helt store problem: sådan en sort kort kjole er lidt for kedelig uden de rigtige accessories!
Og SÅ gik jagten for alvor ind!
Nylonstrømper, sko, kjole, "noget over skuldrene", neglelak, smykker... Og hvad nu med håret?! Det hele skal passe sammen, alle detaljer skal være præcise og korrekte.
Vi har været i et utal af forretninger for at finde bl.a. en bolero, den rigtige farve neglelak, smykker osv.
Nu tør jeg næsten ikke jinxe det, men det virker til at vi nu har fået stykket det perfekt outfit sammen!
Efter nøje gennemgang af flere forskellige shopping-centre og en efterforskning på nettet, fandt vi den helt rigtige farve bolero i en lille-bitte kjoleforretning på Fisketorvet. Efter jeg lige fik lagt ærmene lidt op, så frøkenen ikke bliver idiot, endte vi med det perfekte resultat.
En lidt lang gennemgang af Caroline Fleming's nylonstrømpe-sortiment, endte med endnu en jackpot.
Skoene var allerede blevet sikret på en shoppingtur i Malaga i september i år.
Neglelakken fandt vi BILLIGT i Esthetique - og i matchende farve!
Og så var der smykkerne.. Vi turnérede i alle de accessorie-butikker vi kunne komme i tanke om! Men ingen steder var det muligt at finde noget som helst.
Men så fandt vi Hanne! Uh, hvor holder vi altså meget af Hanne!
Der findes denne søde kvinde, der sælger hjemmelavede, flotte smykker på sin egen lille hjemmeside. Efter vi havde kigget på sortimentet og NÆSTEN fundet noget der var helt rigtigt, sendte vi hende en mail. Det var simpelthen muligt at få længder, farver og størrelser helt præcis som ønsket! Og hun har gjort et perfekt job!
Det er de yndigste smykker, og de kom med posten i god tid, helt som hun havde lovet. Dog måtte postkassen en tur på operationsbordet efterfølgende, da postbuddet for en gangs skyld ikke nussede posten, men resolut "proppede" forsendelsen ned i den stakkels postkasse!
Et stort tak til Hanne!
Men så er der håret..
Oppe, nede, krøllet, glat, skaldet?!
Min veninde kommer hjem til os i morgen, for at blive gjort absolut klar og endnu mere lækker til årets store brag af en fest!
Jeg glæder mig utroligt meget til at se det helt færdige resultat. Ikke alene er hun en ufattelig smuk pige, med en krop som mange af os ville slå ihjel for, men jeg tror også at det er lykkedes at finde et outfit som klæder hende helt fantastisk!
En lille liste med links til de steder, der endte med at udgøre THE outfit!
http://www.veromoda.dk/
http://www.esthetique.dk/
http://www.romantiktak.dk/
http://www.beautifullegs.dk/
Leonora Clothing
Med outfittet i orden og humøret på plads, bliver det spændende at høre om hvordan julefrokosten så gik.
Afslutningsvis vil jeg bare lige sige tak til denne fantastiske kvinde, som er ganske uerstattelig og vidunderlig!
Love you! Ha' en dejlig aften! :)
:)
Julefrokostsæsonen står for døren! Virksomheder, vennekredse, familier og andre godtfolk har travlt med at planlægge og koordinere. Hvem tager hvad med, hvor skal vi mødes først, hvem skal vi være hos, hvor skal vi være i det hele taget?!
Jeg har en veninde. Den mest fantastiske veninde!
Hun er kærlig, omsorgsfuld, dejlig at være sammen med, trøstende, betænksom, gavmild, tilgivende, loyal og ganske uundværlig! Hun er som en søster for mig, og at undvære hende vil være ødelæggende! Vi har kendt hinanden i præcis 5 år her i November. Det er 5 år, der har gjort mit liv så meget rigere og bedre - takket være hende! Hun er der altid, uanset hvor dum og uretfærdig jeg har været. Uanset hvad pokker jeg roder mig ud i, samler hun mig altid op.
Hun fungerer som et ekstra familiemedlem i min familie. Hun har holdt jul med os, rejst med os og hun er elsket af os alle.
Hun er VIDUNDERLIG!
Min veninde er en af de heldige asener, der skal til firma-julefrokost den kommende weekend.
Sikke en udfordring det har været at finde det helt rigtige outfit!
Ikke at vi nogensinde klager over en lille shoppetur, men vi har brugt lang tid på at jagte den helt rigtige kjole. Da den så endelige var i hus, kom så det helt store problem: sådan en sort kort kjole er lidt for kedelig uden de rigtige accessories!
Og SÅ gik jagten for alvor ind!
Nylonstrømper, sko, kjole, "noget over skuldrene", neglelak, smykker... Og hvad nu med håret?! Det hele skal passe sammen, alle detaljer skal være præcise og korrekte.
Vi har været i et utal af forretninger for at finde bl.a. en bolero, den rigtige farve neglelak, smykker osv.
Nu tør jeg næsten ikke jinxe det, men det virker til at vi nu har fået stykket det perfekt outfit sammen!
Efter nøje gennemgang af flere forskellige shopping-centre og en efterforskning på nettet, fandt vi den helt rigtige farve bolero i en lille-bitte kjoleforretning på Fisketorvet. Efter jeg lige fik lagt ærmene lidt op, så frøkenen ikke bliver idiot, endte vi med det perfekte resultat.
En lidt lang gennemgang af Caroline Fleming's nylonstrømpe-sortiment, endte med endnu en jackpot.
Skoene var allerede blevet sikret på en shoppingtur i Malaga i september i år.
Neglelakken fandt vi BILLIGT i Esthetique - og i matchende farve!
Og så var der smykkerne.. Vi turnérede i alle de accessorie-butikker vi kunne komme i tanke om! Men ingen steder var det muligt at finde noget som helst.
Men så fandt vi Hanne! Uh, hvor holder vi altså meget af Hanne!
Der findes denne søde kvinde, der sælger hjemmelavede, flotte smykker på sin egen lille hjemmeside. Efter vi havde kigget på sortimentet og NÆSTEN fundet noget der var helt rigtigt, sendte vi hende en mail. Det var simpelthen muligt at få længder, farver og størrelser helt præcis som ønsket! Og hun har gjort et perfekt job!
Det er de yndigste smykker, og de kom med posten i god tid, helt som hun havde lovet. Dog måtte postkassen en tur på operationsbordet efterfølgende, da postbuddet for en gangs skyld ikke nussede posten, men resolut "proppede" forsendelsen ned i den stakkels postkasse!
Et stort tak til Hanne!
Men så er der håret..
Oppe, nede, krøllet, glat, skaldet?!
Min veninde kommer hjem til os i morgen, for at blive gjort absolut klar og endnu mere lækker til årets store brag af en fest!
Jeg glæder mig utroligt meget til at se det helt færdige resultat. Ikke alene er hun en ufattelig smuk pige, med en krop som mange af os ville slå ihjel for, men jeg tror også at det er lykkedes at finde et outfit som klæder hende helt fantastisk!
En lille liste med links til de steder, der endte med at udgøre THE outfit!
http://www.veromoda.dk/
http://www.esthetique.dk/
http://www.romantiktak.dk/
http://www.beautifullegs.dk/
Leonora Clothing
Med outfittet i orden og humøret på plads, bliver det spændende at høre om hvordan julefrokosten så gik.
Afslutningsvis vil jeg bare lige sige tak til denne fantastiske kvinde, som er ganske uerstattelig og vidunderlig!
Love you! Ha' en dejlig aften! :)
:)
torsdag den 17. november 2011
Sommer vs. vinter..
Jeg har haft min vinterfrakke på for første gang denne sæson!
Indtil nu har jeg stædigt holdt fast i min overgangsjakke, i fornægtelse af at vinteren er på vej - og endda i fuld fart! Jeg har muligvis små-frosset lidt og tilbedt mit tørklæde, som siden slutningen af august desværre næsten har været standardudstyr. Men idag, da jeg cyklede til Vanløse (og tilbage igen!), besluttede jeg mig for at jeg nok hellere måtte tage noget ordentligt overtøj på.
Så med lange støvler, tørklæde, vinterfrakke og endda handsker, cyklede jeg afsted - og frøs endda alligevel!!
Jeg lignede en sort udgave af Michelin-manden!
I det her land er det åbenbart nødvendigt at pakke sig så voldsomt ind, og vi er faktisk stadigvæk i November! Da sommeren ikke rigtig har været forbi Danmark i år, føles det som om foråret flød ud i efterår, og nu er der skruet endnu mere ned for varmen. Vinteren er på vej!
Egentlig kan jeg godt lide når der ligger sne udenfor. Landskabet kan se helt vidunderligt ud, med smuk, hvid sne på marker og veje. Det kan være helt hypotiserende! Og hvor hyggeligt er det ikke at gå en tur i et villakvarter, hvor lyset i husene virker varme og indbydende? Dejligst er det at sidde inde i varmen, med tæppe på og en kop varm kakao i hånden, og kigge ud på at sneen daler i et roligt tempo.
MEN!! Der går ikke mange minutter før vejene er sorte af sjap, salt og "sort sne". Med skiftende plus- og minusgrader, bliver hele det eventyrlige landskab hurtigt afløst af noget trist dryppende "noget", man ønsker utroligt langt væk! Der skal ryddes fortove, saltes og reageres! Biltrafikken er kaotisk, man ryger regelmæssigt en tur på r.. og albuer på de glatte fortove, der er sne, grus og salt ALLE VEGNE !!
Det er som om man altid gruer lidt for vinteren. Høje varmeregninger, skrabe is af bilen, ekstra påklædning osv. Det ligger altid helt frisk i erindringen at vinterhalvåret (for det drejer sig faktisk næsten om et halvt år i Danmark!) byder på en ekstra indsats!
Vi længes altid efter sommer.
Sene aftener ude med et koldt glas hvidvin, en strandtur, anderledes påklædning eller grill aften i dejligt selskab.. Uuhmm!
Men der må da være noget negativt ved sommeren også? Det er vel ikke svaret på alle vores vejr-bønner?
Hvad med myg?! De smadder irriterende blodsugere, der følger én over alt! Vidste du, at de kan lugte et menneske på 1 km afstand? Det er jo vanvittigt! De er alle vegne, det klør og kradser og man er ved at blive idiot af dem. Der bliver sprayet, smurt, klasket og bandet mod disse små djævle! Men alligevel er det ikke nok til at ødelægge sommerstemningen.
"Sol-forbrændning" så? Røde skuldre, næser og andre kropsdele. Hud, der svier, brænder og skaller. Solcreme alle vegne, der fedter og klistrer. UV-index, solhat og.....
Nej, jeg kan ikke finde på mere.
Jeg tror jeg må konkludere at jeg er helt pjattet med sommer! Jeg elsker at det er lyst i mere end 3 timer om dagen, at man kan sove med åbent vindue, at sidde udenfor at spise aftensmad. At livet virker så meget nemmere om sommeren!
Men med vinteren for døren, har jeg besluttet at der skal findes positive ting ved denne årstid også! Her kommer i hvert fald 5 gode grunde til at vinteren er dejlig:
1. Varm kakao! Og suppe!
2. Sne-engle i haven.
3. Det smukke landskab.
4. Nytår og en ny begyndelse.
5. Og julen!
Julen.. Det bliver et svært puslespil i år med mange elskede personer at tage hensyn til. Med mange at glæde og mange at glædes over. Det bliver en spændende jul med måske nye traditioner og anderledes oplevelser?
Afslutningsvis kommer her et billede af smukke vinter-Danmark.
Det er jo slet ikke så slemt.. Vel?
Indtil nu har jeg stædigt holdt fast i min overgangsjakke, i fornægtelse af at vinteren er på vej - og endda i fuld fart! Jeg har muligvis små-frosset lidt og tilbedt mit tørklæde, som siden slutningen af august desværre næsten har været standardudstyr. Men idag, da jeg cyklede til Vanløse (og tilbage igen!), besluttede jeg mig for at jeg nok hellere måtte tage noget ordentligt overtøj på.
Så med lange støvler, tørklæde, vinterfrakke og endda handsker, cyklede jeg afsted - og frøs endda alligevel!!
Jeg lignede en sort udgave af Michelin-manden!
I det her land er det åbenbart nødvendigt at pakke sig så voldsomt ind, og vi er faktisk stadigvæk i November! Da sommeren ikke rigtig har været forbi Danmark i år, føles det som om foråret flød ud i efterår, og nu er der skruet endnu mere ned for varmen. Vinteren er på vej!
Egentlig kan jeg godt lide når der ligger sne udenfor. Landskabet kan se helt vidunderligt ud, med smuk, hvid sne på marker og veje. Det kan være helt hypotiserende! Og hvor hyggeligt er det ikke at gå en tur i et villakvarter, hvor lyset i husene virker varme og indbydende? Dejligst er det at sidde inde i varmen, med tæppe på og en kop varm kakao i hånden, og kigge ud på at sneen daler i et roligt tempo.
MEN!! Der går ikke mange minutter før vejene er sorte af sjap, salt og "sort sne". Med skiftende plus- og minusgrader, bliver hele det eventyrlige landskab hurtigt afløst af noget trist dryppende "noget", man ønsker utroligt langt væk! Der skal ryddes fortove, saltes og reageres! Biltrafikken er kaotisk, man ryger regelmæssigt en tur på r.. og albuer på de glatte fortove, der er sne, grus og salt ALLE VEGNE !!
Det er som om man altid gruer lidt for vinteren. Høje varmeregninger, skrabe is af bilen, ekstra påklædning osv. Det ligger altid helt frisk i erindringen at vinterhalvåret (for det drejer sig faktisk næsten om et halvt år i Danmark!) byder på en ekstra indsats!
Vi længes altid efter sommer.
Sene aftener ude med et koldt glas hvidvin, en strandtur, anderledes påklædning eller grill aften i dejligt selskab.. Uuhmm!
Men der må da være noget negativt ved sommeren også? Det er vel ikke svaret på alle vores vejr-bønner?
Hvad med myg?! De smadder irriterende blodsugere, der følger én over alt! Vidste du, at de kan lugte et menneske på 1 km afstand? Det er jo vanvittigt! De er alle vegne, det klør og kradser og man er ved at blive idiot af dem. Der bliver sprayet, smurt, klasket og bandet mod disse små djævle! Men alligevel er det ikke nok til at ødelægge sommerstemningen.
"Sol-forbrændning" så? Røde skuldre, næser og andre kropsdele. Hud, der svier, brænder og skaller. Solcreme alle vegne, der fedter og klistrer. UV-index, solhat og.....
Nej, jeg kan ikke finde på mere.
Jeg tror jeg må konkludere at jeg er helt pjattet med sommer! Jeg elsker at det er lyst i mere end 3 timer om dagen, at man kan sove med åbent vindue, at sidde udenfor at spise aftensmad. At livet virker så meget nemmere om sommeren!
Men med vinteren for døren, har jeg besluttet at der skal findes positive ting ved denne årstid også! Her kommer i hvert fald 5 gode grunde til at vinteren er dejlig:
1. Varm kakao! Og suppe!
2. Sne-engle i haven.
3. Det smukke landskab.
4. Nytår og en ny begyndelse.
5. Og julen!
Julen.. Det bliver et svært puslespil i år med mange elskede personer at tage hensyn til. Med mange at glæde og mange at glædes over. Det bliver en spændende jul med måske nye traditioner og anderledes oplevelser?
Afslutningsvis kommer her et billede af smukke vinter-Danmark.
Det er jo slet ikke så slemt.. Vel?
Hula-hop-sa-sa !!
Jeg VIL tabe mig!! Jeg har sat mig et mål, og jeg SKAL nå det!
Derfor har jeg nu taget endnu et redskab i brug!
Vi var på en dejlig "søndags-rundtur" i weekenden, hvor vi fik tilbragt vidunderlige timer med både min mor og med min svigerfamilie.
Det var hos min mor jeg blev introduceret til dette sjove fænomen - POWER HOOPING !!
En helt ny verden har åbnet sig for mig!
Hvis du ikke kender til dette lidt spøjse begreb, kommer her en kort forklaring.
Kan du huske hulahopringene som barn? Fantastiske, farvestrålende ringe, man let svingede om maven i sjove bevægelser? Nu fås de med vægt! Min skøn-dejlige mor har 2 - én på 0,7 kg og én på 2,2 kg.
Umiddelbart skulle man tro at den der vejer mindst er lettest at "svinge rundt", men det er lige modsat!
Med samme fancy bevægelser, som da man var barn, svinger denne tunge udgave sig lystigt rundt om maven på én.... AAAAVV !!! Det redskab er jo ikke for børn!!
Denne nye udgave af barndommens klassiker er udstyret med "buler" på indersiden, som ruller hen over din krop, når ringen kører rundt om dig.
Nå, men det skal gøre ondt, før det gør godt!
Tilsyneladende har man mulighed for at tabe sig 5 cm i taljen på 6 uger, ved kun at bruge hulahop-ringen 10 minutter om dagen.
Jeg ved ikke helt om den holder, MEN jeg prøver!
Mandag aften, da min veninde fik fri fra arbejde, fræsede vi i Bilka og prøvede deres hulahop-ringe. Det vil sige, min (næsten) altid frygtløse veninde, smed overtøj, taske og halstørklæde, og gik i gang med at afprøve deres sortiment! Enten er Bilka-handlende vant til lidt af hvert eller også skulle vi have valgt et mere trafikeret område, for der var overraskende få, der kiggede mærkeligt på os.
Efter grundig afprøvning og nøje udvælgning, blev vi 2 "Fitness Hula Hop Ringe" rigere! Sådan en herlighed fås for kun 199 kr. for 1,5 kg - og så er den grå og orange!
Efter en MEGET sløv start på denne uge, med indtil nu 2 "off-dage" med migræne og ondt i maven, er jeg nu klar! Det blev til 20 minutters cross-training og 8 minutters power hooping idag.
I know, det kan gøres meget bedre, men det er da en start?!
Vægten siger stadig at jeg har tabt et kilo, hvilket jeg må indrømme at jeg faktisk er rimelig tilfreds med. Selvom søndag var en meget dejlig dag i familiens skød, var det også en skrækkelig usund dag.
Med dejlige hjemmelavede pizzaer a la Mama og en alt for lækker cheese cake a la Lisa ude hos min mor, efterfulgt af en 3-retters menu hos min svigermor, kan jeg ikke lige prale af at have tænkt ret meget på min vægt lige den dag.
Nå, men jeg er tilbage på Nupo, min begyndende træning og og nærmest tvangstanker om hvor FORFÆRDELIGE lakridser er. Jeg giver ikke op!
I morgen står den endda på en 7 kilometers cykeltur, og der er med garanti modvind!
Derfor har jeg nu taget endnu et redskab i brug!
Vi var på en dejlig "søndags-rundtur" i weekenden, hvor vi fik tilbragt vidunderlige timer med både min mor og med min svigerfamilie.
Det var hos min mor jeg blev introduceret til dette sjove fænomen - POWER HOOPING !!
En helt ny verden har åbnet sig for mig!
Hvis du ikke kender til dette lidt spøjse begreb, kommer her en kort forklaring.
Kan du huske hulahopringene som barn? Fantastiske, farvestrålende ringe, man let svingede om maven i sjove bevægelser? Nu fås de med vægt! Min skøn-dejlige mor har 2 - én på 0,7 kg og én på 2,2 kg.
Umiddelbart skulle man tro at den der vejer mindst er lettest at "svinge rundt", men det er lige modsat!
Med samme fancy bevægelser, som da man var barn, svinger denne tunge udgave sig lystigt rundt om maven på én.... AAAAVV !!! Det redskab er jo ikke for børn!!
Denne nye udgave af barndommens klassiker er udstyret med "buler" på indersiden, som ruller hen over din krop, når ringen kører rundt om dig.
Nå, men det skal gøre ondt, før det gør godt!
Tilsyneladende har man mulighed for at tabe sig 5 cm i taljen på 6 uger, ved kun at bruge hulahop-ringen 10 minutter om dagen.
Jeg ved ikke helt om den holder, MEN jeg prøver!
Mandag aften, da min veninde fik fri fra arbejde, fræsede vi i Bilka og prøvede deres hulahop-ringe. Det vil sige, min (næsten) altid frygtløse veninde, smed overtøj, taske og halstørklæde, og gik i gang med at afprøve deres sortiment! Enten er Bilka-handlende vant til lidt af hvert eller også skulle vi have valgt et mere trafikeret område, for der var overraskende få, der kiggede mærkeligt på os.
Efter grundig afprøvning og nøje udvælgning, blev vi 2 "Fitness Hula Hop Ringe" rigere! Sådan en herlighed fås for kun 199 kr. for 1,5 kg - og så er den grå og orange!
Efter en MEGET sløv start på denne uge, med indtil nu 2 "off-dage" med migræne og ondt i maven, er jeg nu klar! Det blev til 20 minutters cross-training og 8 minutters power hooping idag.
I know, det kan gøres meget bedre, men det er da en start?!
Vægten siger stadig at jeg har tabt et kilo, hvilket jeg må indrømme at jeg faktisk er rimelig tilfreds med. Selvom søndag var en meget dejlig dag i familiens skød, var det også en skrækkelig usund dag.
Med dejlige hjemmelavede pizzaer a la Mama og en alt for lækker cheese cake a la Lisa ude hos min mor, efterfulgt af en 3-retters menu hos min svigermor, kan jeg ikke lige prale af at have tænkt ret meget på min vægt lige den dag.
Nå, men jeg er tilbage på Nupo, min begyndende træning og og nærmest tvangstanker om hvor FORFÆRDELIGE lakridser er. Jeg giver ikke op!
I morgen står den endda på en 7 kilometers cykeltur, og der er med garanti modvind!
fredag den 11. november 2011
Mission: Hvedekim ?!
Jeg fortsætter ufortrødent min kamp mod kiloene!
Jeg har allerede tabt et kilo - dog er det ikke andet end væske, men det var dejligt at hoppe på vægten og ligefrem se et resultat! Vi har endda indkøbt en hjemmeudgave af en cross trainer, der flittigt bliver brugt. Jeg fjoller rundt på den ca. 20 minutter om dagen, mens jeg sveder helt vanvittigt! Det er fedt at bevæge sig, men det er lidt pinligt at der ikke skal mere end 20 minutters træning til, før jeg praktisk talt kan vrides!
Min altid søde og opmuntrende veninde siger, at jeg er sej og at jeg nok skal blive bedre - men hun er altså også et fitness geni. Der er ikke den sportsgren, løbetur eller anden fysiske udfordring hun IKKE kan klare. Jeg er så imponeret!
Her midt i min egen kamp skal resten af familien da ikke snydes!
Derfor bager jeg lige nu boller - og ikke hvilken som helst slags boller! Næh nej, de her skulle efter sigende være verdens SUNDESTE boller.
De indeholder hvedemel, grahamsmel, gær, mælk, fromage frais, lys sirup, salt, hvedeklid og hvedekim. Sidstnævnte er en udfordring i sig selv.
Jeg var et helt shoppingcenter igennem i min søgen efter hvedekim, hvilket tilsyneladende skulle være über-vigtigt og total sundt? Jeg har talt med en masse ansatte i 6 supermarkeder, blevet henvist til alle mulige mærkelige forretninger, blevet henvist tilbage hvor jeg lige kom fra, blevet foreslået at gå i matas? Endelig lykkedes det! Dog ikke i matas, men i en lille anonym helsekostforretning. Her sælges der the i hundredevis af forskellige slags, en million forskellige urter og kosttilskud, der lover at man bliver et langt bedre menneske - både indeni og udenpå.
Midt i mellem et virvar af alternative varer fandt jeg omsider min hvedekim!
200 gram for 23 gode danske kroner! Sig mig lige engang?! Hvordan kan man købe 5 kg hvedeMEL af fin kvalitet for 15 kr, når de selv samme skaller som hveden har været i, har en teoretisk kilopris på 115 kr?!?! Jeg mener, det her hvedekim er faktisk de skaller, der sidder UDENOM det vi bruger til at bage brød med. De har ikke nogen faktisk funktion? Og de bliver jo "siet" fra, når hvedemel produceres. De er jo faktisk ikke andet end skrald? Hvorfor i alverden skal de så være så dyre?!
Jeg var lige ved at miste balancen, da ekspedienten helt uimponeret oplyste mig prisen, efterfulgt af et smil! Et smil?! Jeg ville ved Gud også smile hvis jeg tillod mig at tage så svimlende summer for noget der egentlig bare skal smides ud!
Jamen, det er økologisk... Hvilket i min verden bare betyder at man får meget mindre for pengene. Der er ikke tilsat dyre vækstmidler og andet godt sprøjtemiddel. Nej, her får man bare skaller, uden de er tilsat noget som helst. Jeg føler mig snydt!
Nå, men nu er det her kostbare hvedekim nænsomt blandet i dejen og de skal snart i ovnen. Jeg vil på det stærkeste opfordre resten af husstanden til at lovprise bollerne, når de grådigt kaster dem indenbords! Nej, disse boller skal nydes og der skal rigtig smages på hvedekimen.
Jeg tror jeg tager min mand under armen denne weekend! Vi skal ud og banke på hos en dansk landmand eller et "mel-bryggeri" og spørge om de ligger inde med noget af dette dyrebare skrald. Hvis de gør, så læsser vi Merceren med hvedekim. Så ser I lige mig stå oppe på torvet det næste lange stykke tid, og sælge autentisk hvedekim til 100 kr. pr. kg!
Vor Herre bevares!!
Jeg har allerede tabt et kilo - dog er det ikke andet end væske, men det var dejligt at hoppe på vægten og ligefrem se et resultat! Vi har endda indkøbt en hjemmeudgave af en cross trainer, der flittigt bliver brugt. Jeg fjoller rundt på den ca. 20 minutter om dagen, mens jeg sveder helt vanvittigt! Det er fedt at bevæge sig, men det er lidt pinligt at der ikke skal mere end 20 minutters træning til, før jeg praktisk talt kan vrides!
Min altid søde og opmuntrende veninde siger, at jeg er sej og at jeg nok skal blive bedre - men hun er altså også et fitness geni. Der er ikke den sportsgren, løbetur eller anden fysiske udfordring hun IKKE kan klare. Jeg er så imponeret!
Her midt i min egen kamp skal resten af familien da ikke snydes!
Derfor bager jeg lige nu boller - og ikke hvilken som helst slags boller! Næh nej, de her skulle efter sigende være verdens SUNDESTE boller.
De indeholder hvedemel, grahamsmel, gær, mælk, fromage frais, lys sirup, salt, hvedeklid og hvedekim. Sidstnævnte er en udfordring i sig selv.
Jeg var et helt shoppingcenter igennem i min søgen efter hvedekim, hvilket tilsyneladende skulle være über-vigtigt og total sundt? Jeg har talt med en masse ansatte i 6 supermarkeder, blevet henvist til alle mulige mærkelige forretninger, blevet henvist tilbage hvor jeg lige kom fra, blevet foreslået at gå i matas? Endelig lykkedes det! Dog ikke i matas, men i en lille anonym helsekostforretning. Her sælges der the i hundredevis af forskellige slags, en million forskellige urter og kosttilskud, der lover at man bliver et langt bedre menneske - både indeni og udenpå.
Midt i mellem et virvar af alternative varer fandt jeg omsider min hvedekim!
200 gram for 23 gode danske kroner! Sig mig lige engang?! Hvordan kan man købe 5 kg hvedeMEL af fin kvalitet for 15 kr, når de selv samme skaller som hveden har været i, har en teoretisk kilopris på 115 kr?!?! Jeg mener, det her hvedekim er faktisk de skaller, der sidder UDENOM det vi bruger til at bage brød med. De har ikke nogen faktisk funktion? Og de bliver jo "siet" fra, når hvedemel produceres. De er jo faktisk ikke andet end skrald? Hvorfor i alverden skal de så være så dyre?!
Jeg var lige ved at miste balancen, da ekspedienten helt uimponeret oplyste mig prisen, efterfulgt af et smil! Et smil?! Jeg ville ved Gud også smile hvis jeg tillod mig at tage så svimlende summer for noget der egentlig bare skal smides ud!
Jamen, det er økologisk... Hvilket i min verden bare betyder at man får meget mindre for pengene. Der er ikke tilsat dyre vækstmidler og andet godt sprøjtemiddel. Nej, her får man bare skaller, uden de er tilsat noget som helst. Jeg føler mig snydt!
Nå, men nu er det her kostbare hvedekim nænsomt blandet i dejen og de skal snart i ovnen. Jeg vil på det stærkeste opfordre resten af husstanden til at lovprise bollerne, når de grådigt kaster dem indenbords! Nej, disse boller skal nydes og der skal rigtig smages på hvedekimen.
Jeg tror jeg tager min mand under armen denne weekend! Vi skal ud og banke på hos en dansk landmand eller et "mel-bryggeri" og spørge om de ligger inde med noget af dette dyrebare skrald. Hvis de gør, så læsser vi Merceren med hvedekim. Så ser I lige mig stå oppe på torvet det næste lange stykke tid, og sælge autentisk hvedekim til 100 kr. pr. kg!
Vor Herre bevares!!
torsdag den 10. november 2011
Post-fetish ?!
Vi får, som alle andre danskere, uddelt vores post af en af PostDanmarks flotte uniformerede ansatte. Al ære og respekt til postbudet - det kan til tider være et noget utaknemmeligt job. Men ham gutten, der den seneste måneds tid har delt vores post ud, er altså lidt speciel. Nu skal jeg ikke gøre mig klog på PostDanmarks arbejdsrutiner og retningslinjer, men jeg er rimelig sikker på at det ikke er helt almindelig opførsel.
Han går/cykler meget langsomt ned af vores vej en eller to gange, for nærmest at inspicere sit territorium. Så går der vel ca. 20-25 minutter, før han igen dukker op. Fra vores hus har jeg udsigt til 3-4 postkasser, udover vores egen. Ved alle husene er det samme procedure.
Han finder brevene frem, kigger længe på dem, slæntrer hen til postkassen, tager en MEGET dyb indånding (nærmest et suk), hvorefter han modvilligt smider brevene i postkassen og går tilbage til sin cykel. Sådan fortsætter det ved alle de huse jeg har udsigt til. Det virker næsten som om han er ked af at skulle skille sig af med forsendelserne?
Er der mon noget, der hedder post-fetish?
Kan man have et så tæt forhold til breve og pakker, at man føler et lille stik i hjertet hver gang man skal skille sig af med dem?
I min søgen efter svar, har jeg google't fænomenet. Og hold lige fast, det findes!
Det er simpelthen noget med at synes formen på kuverter er fantastisk, at håndskrift er pirrende, at frimærker er det mest sensuelle man kan komme i nærheden af (mon det var før frimærker blev til klistermærker?) og at forsendelser virker mystiske og har en erotisk indvirkning!
Nu betragter jeg ikke mig selv som værende snævertsynet eller fordomsfuld, men jeg har lidt svært ved at sætte mig ind i det. Jeg har tendens til at betragte mine breve med en vis skepsis og frustration, da det som oftest er regninger eller andre irriterende ting.
Hvad blev der egentlig af gode, dejlige breve, som man før i tiden sendte til familiemedlemmer, kærester eller gode venner? Breve med opdateringer om spændende oplevelser, om følelser, håb, afsavn, glæde og sorg. Om livet.
Ikke breve om balancen på ens konto, en regning fra Dong Energy eller en PBS-oversigt.
Jeg går ud fra at fænomener som facebook, SMS, e-mails og endda det du sidder og læser lige nu, har erstattet glæden og længselsfulde blikke mod postkassen.
Nuvel, alting er jo blevet meget lettere nu. Jeg kan jo sende en mail til min mand, hvor jeg skriver at han er vidunderlig og dejlig - og så ruller den ind i hans indbakke få sekunder efter. Jeg kan endda lige tilføje at han skal købe mælk med hjem.
Den var jo aldrig gået i "gamle dage". Der var mælken blevet sur inden vi var blevet færdige med kommunikere.
Postbude er en truet art. Og rigtige breve er næsten udøde!
Jeg har inden for de sidste par måneder kun sendt et enkelt brev - dog 10-15 postkort!
Er postkort efterhånden det eneste glædelige ved at tømme postkassen?
Jeg tror jeg vil slå et slag for post-fetish! Jeg føler det som min pligt at bidrage til at postbude fortsat kan hoppe friske og glade op på deres cykler hver morgen og sprede budskaber. Om det er regninger, en check, en invitation eller et postkort må være underordnet. Så enten skal jeg til at sende regninger til familie og venner, eller også vil jeg prøve med et lidt gladere budskab. Julen nærmer sig og det kunne jo være en oplagt mulighed til at frankere en hilsen.
Om mit postbud er fetishist, eller om han bare er træt af sit arbejde, ved jeg ikke. Og jeg tror heller aldrig at jeg finder ud af det.
Jeg vil idag vente spændt på at min mand kommer hjem og tømmer postkassen (han har vores eneste tilbageværende nøgle). Jeg vil forventningsfuld sidde og kigge længe på brevene inden jeg åbner dem, og sende en lille tanke til alle post-fetishister og postbude verden rundt.
Han går/cykler meget langsomt ned af vores vej en eller to gange, for nærmest at inspicere sit territorium. Så går der vel ca. 20-25 minutter, før han igen dukker op. Fra vores hus har jeg udsigt til 3-4 postkasser, udover vores egen. Ved alle husene er det samme procedure.
Han finder brevene frem, kigger længe på dem, slæntrer hen til postkassen, tager en MEGET dyb indånding (nærmest et suk), hvorefter han modvilligt smider brevene i postkassen og går tilbage til sin cykel. Sådan fortsætter det ved alle de huse jeg har udsigt til. Det virker næsten som om han er ked af at skulle skille sig af med forsendelserne?
Er der mon noget, der hedder post-fetish?
Kan man have et så tæt forhold til breve og pakker, at man føler et lille stik i hjertet hver gang man skal skille sig af med dem?
I min søgen efter svar, har jeg google't fænomenet. Og hold lige fast, det findes!
Det er simpelthen noget med at synes formen på kuverter er fantastisk, at håndskrift er pirrende, at frimærker er det mest sensuelle man kan komme i nærheden af (mon det var før frimærker blev til klistermærker?) og at forsendelser virker mystiske og har en erotisk indvirkning!
Nu betragter jeg ikke mig selv som værende snævertsynet eller fordomsfuld, men jeg har lidt svært ved at sætte mig ind i det. Jeg har tendens til at betragte mine breve med en vis skepsis og frustration, da det som oftest er regninger eller andre irriterende ting.
Hvad blev der egentlig af gode, dejlige breve, som man før i tiden sendte til familiemedlemmer, kærester eller gode venner? Breve med opdateringer om spændende oplevelser, om følelser, håb, afsavn, glæde og sorg. Om livet.
Ikke breve om balancen på ens konto, en regning fra Dong Energy eller en PBS-oversigt.
Jeg går ud fra at fænomener som facebook, SMS, e-mails og endda det du sidder og læser lige nu, har erstattet glæden og længselsfulde blikke mod postkassen.
Nuvel, alting er jo blevet meget lettere nu. Jeg kan jo sende en mail til min mand, hvor jeg skriver at han er vidunderlig og dejlig - og så ruller den ind i hans indbakke få sekunder efter. Jeg kan endda lige tilføje at han skal købe mælk med hjem.
Den var jo aldrig gået i "gamle dage". Der var mælken blevet sur inden vi var blevet færdige med kommunikere.
Postbude er en truet art. Og rigtige breve er næsten udøde!
Jeg har inden for de sidste par måneder kun sendt et enkelt brev - dog 10-15 postkort!
Er postkort efterhånden det eneste glædelige ved at tømme postkassen?
Jeg tror jeg vil slå et slag for post-fetish! Jeg føler det som min pligt at bidrage til at postbude fortsat kan hoppe friske og glade op på deres cykler hver morgen og sprede budskaber. Om det er regninger, en check, en invitation eller et postkort må være underordnet. Så enten skal jeg til at sende regninger til familie og venner, eller også vil jeg prøve med et lidt gladere budskab. Julen nærmer sig og det kunne jo være en oplagt mulighed til at frankere en hilsen.
Om mit postbud er fetishist, eller om han bare er træt af sit arbejde, ved jeg ikke. Og jeg tror heller aldrig at jeg finder ud af det.
Jeg vil idag vente spændt på at min mand kommer hjem og tømmer postkassen (han har vores eneste tilbageværende nøgle). Jeg vil forventningsfuld sidde og kigge længe på brevene inden jeg åbner dem, og sende en lille tanke til alle post-fetishister og postbude verden rundt.
onsdag den 9. november 2011
NUPO eller andesteg?
Jeg har til min store forbløffelse og skræk fundet ud af, at der sker noget forfærdeligt i mit klædeskab!! Det er åbenbart noget, der har stået på over en længere periode, men nu har det for alvor taget fat! Efter grundig efterforskning og overvågning har jeg fundet frem til at der må være noget galt med luften derinde...
Det der sker er ganske simpelt at mit tøj langsomt krymper?! Det er meget uforklarligt, hvis du spørger mig. Og samtidig er vores badevægt Gudhjælpemig også påvirket af luften!
Kender du det?
Det er skægt, for da jeg forelagde min ovenstående teori for min mand, var han meget uforstående, for hans tøj er blevet større?!
Jeg har regnet mig frem til at det må dreje sig om ca. 6 kg tøjet er krympet - og vægten er enig! Da jeg ikke har råd til at skifte hele garderoben ud og jo ikke kan gå nøgen rundt, må jeg tilsyneladende tabe mig, for at passe tøjet igen!
Jeg må vidst se i øjnene at jeg ikke har et af de der vidunderlige stofskifter, hvor man bare kan spise lige hvad man vil - og masser af det! Med mindre det selvfølgelig drejer sig om gulerødder og brune ris.
Fra dags dato og frem til d. 1. februar 2012 skal jeg altså tabe 6 kg. Det giver mig lige under 3 måneder - mere præcist 84 dage!
Så...
Udfordring: Tabe 6 kg. inden d. 1. februar 2012
Fremgangsmåde: Andesteg?
En fantastisk dansk tradition står for døren. Jeg ELSKER Mortens Aften! Jeg er ikke sikker på hvordan det helt hang sammen, men jeg husker at have spist mig absolut mæt i and, brune kartofler, sovs og andre lækkerier sammen med min familie da jeg var barn. Om det var sammen med det ene eller andet hold bedsteforældre, eller bare sammen med mine forældre og søster, kan jeg ikke huske. Men hoooooooold nu op, hvor smagte det godt!
For en måneds tid siden, da min mand var på herre-tur, lavede jeg faktisk and. Min dejlige veninde havde gået og haft våde drømme om rødkål og and i flere uger - og jeg kunne da også godt lige klemme det ned! Så en hyggelig lørdag aften sad vi 2 tøser og spiste os kvalmende mætte i and, rødkål, sovs og brune kartofler!
Meeeeen, nu har jeg sådan en god svigermor, og hun er et sandt mirakel i et køkken. Det er gode, traditionelle, solide danske retter hun kan trylle frem - og det smager himmelsk! I svigerfamilien går der rygter om at hele styrken bliver inviteret hjem til en ægte Mortens Aften i denne uge. Det er slet ikke til at holde ud hvis min planlagte slankekur betyder at jeg skal fravælge et så vidunderligt måltid.
Og hvad nu med julen?
Af alle tidspunkter mit tøj kunne krympe på, er denne årstid nok den mest unfair!
Ny fremgangsmåde: Nupo til morgenmad og frokost + almindelig (og sund) aftensmad. Masser af vand og lidt frugt som mellemmåltider. MEN! Så holder jeg fri til en evt. Mortens Aften og Juleaften. Og så også lidt mere motion end mine daglige cykelture.
Jeg er absolut tilfreds med min beslutning! Tænk, jeg tror allerede jeg har tabt mig!
Men allerede nu har jeg en volsom trang til chokolade og måske lidt chips?
Det må være luften..
Som jeg skrev igår, så har folk den overbevisning at hvis man skriver noget i sin blog, så fanger bordet. Nu har jeg offentliggjort at jeg vil og skal tabe mig, jeg har sat en tidsfrist og lavet en handlingsplan. Altså, fanger bordet!
Med 2 tilladte friaftener, et hårdt (semi-hårdt) træningsprogram, et fastsat mål og løbende blog-opdateringer, skal det nok gå!
Hmm, men hvad nu med nytår?
Det der sker er ganske simpelt at mit tøj langsomt krymper?! Det er meget uforklarligt, hvis du spørger mig. Og samtidig er vores badevægt Gudhjælpemig også påvirket af luften!
Kender du det?
Det er skægt, for da jeg forelagde min ovenstående teori for min mand, var han meget uforstående, for hans tøj er blevet større?!
Jeg har regnet mig frem til at det må dreje sig om ca. 6 kg tøjet er krympet - og vægten er enig! Da jeg ikke har råd til at skifte hele garderoben ud og jo ikke kan gå nøgen rundt, må jeg tilsyneladende tabe mig, for at passe tøjet igen!
Jeg må vidst se i øjnene at jeg ikke har et af de der vidunderlige stofskifter, hvor man bare kan spise lige hvad man vil - og masser af det! Med mindre det selvfølgelig drejer sig om gulerødder og brune ris.
Fra dags dato og frem til d. 1. februar 2012 skal jeg altså tabe 6 kg. Det giver mig lige under 3 måneder - mere præcist 84 dage!
Så...
Udfordring: Tabe 6 kg. inden d. 1. februar 2012
Fremgangsmåde: Andesteg?
En fantastisk dansk tradition står for døren. Jeg ELSKER Mortens Aften! Jeg er ikke sikker på hvordan det helt hang sammen, men jeg husker at have spist mig absolut mæt i and, brune kartofler, sovs og andre lækkerier sammen med min familie da jeg var barn. Om det var sammen med det ene eller andet hold bedsteforældre, eller bare sammen med mine forældre og søster, kan jeg ikke huske. Men hoooooooold nu op, hvor smagte det godt!
For en måneds tid siden, da min mand var på herre-tur, lavede jeg faktisk and. Min dejlige veninde havde gået og haft våde drømme om rødkål og and i flere uger - og jeg kunne da også godt lige klemme det ned! Så en hyggelig lørdag aften sad vi 2 tøser og spiste os kvalmende mætte i and, rødkål, sovs og brune kartofler!
Meeeeen, nu har jeg sådan en god svigermor, og hun er et sandt mirakel i et køkken. Det er gode, traditionelle, solide danske retter hun kan trylle frem - og det smager himmelsk! I svigerfamilien går der rygter om at hele styrken bliver inviteret hjem til en ægte Mortens Aften i denne uge. Det er slet ikke til at holde ud hvis min planlagte slankekur betyder at jeg skal fravælge et så vidunderligt måltid.
Og hvad nu med julen?
Af alle tidspunkter mit tøj kunne krympe på, er denne årstid nok den mest unfair!
Ny fremgangsmåde: Nupo til morgenmad og frokost + almindelig (og sund) aftensmad. Masser af vand og lidt frugt som mellemmåltider. MEN! Så holder jeg fri til en evt. Mortens Aften og Juleaften. Og så også lidt mere motion end mine daglige cykelture.
Jeg er absolut tilfreds med min beslutning! Tænk, jeg tror allerede jeg har tabt mig!
Men allerede nu har jeg en volsom trang til chokolade og måske lidt chips?
Det må være luften..
Som jeg skrev igår, så har folk den overbevisning at hvis man skriver noget i sin blog, så fanger bordet. Nu har jeg offentliggjort at jeg vil og skal tabe mig, jeg har sat en tidsfrist og lavet en handlingsplan. Altså, fanger bordet!
Med 2 tilladte friaftener, et hårdt (semi-hårdt) træningsprogram, et fastsat mål og løbende blog-opdateringer, skal det nok gå!
Hmm, men hvad nu med nytår?
tirsdag den 8. november 2011
Dagens beslutninger!
Der er nu verdenspræmiere på mig som blogger!
Noget jeg egentlig aldrig havde troet jeg skulle begive mig ud i, men nu sker det altså alligevel!
nogen mener, at hvis man blogger om sine beslutninger, tanker og meninger, er det lettere at stå ved dem, da man offentligt har erkendt at det altså er sådan man har det, eller at det er dét man gør.
Med andre ord kan man tilsyneladende ikke slippe ud af et løfte, hvis man har "blogget" om det!
Jeg giver det et helhjertet forsøg!
Som overskriften lover, er det den helt store beslutningsdag idag!
Der skal træffes både store og små valg... Jeg vil gerne dele en af problemstillingerne med jer her.
Vi starter i den lette afdeling?!
Aftensmad! Kender du det? Man kan jo ikke blive VED med at komme i tanke om det ene gastronomiske eventyr efter det andet, dag efter dag. Derfor må jeg nok erkende at jeg er begyndt at trække på dansker-standarden. Hvad har der egentlig nogensinde været i vejen med Spaghetti med kødsovs? Eller hakkebøffer?
Jeg ved ikke om andre er enige, men jeg har bare sådan en tanke om at servere et flot og dejligt måltid mad til resten af husstanden efter en lang dag, hvor vi kan sidde om tale om dagens oplevelser, mens vi nyder dette veltilberedte mesterværk jeg har kreeret (på ingen tid naturligvis!).
Dog er virkeligheden lidt en anden. Oftest vælter vi ind i huset sent på eftermiddagen. Min mand vælter omkuld på sofaen eller løber afsted til træning, min pap-datter kigger modvilligt på lektier eller kommer sent hjem fra diverse sportsgrene - og så er der mig! Jeg flår febrilsk døren op til fryseren og kigger desperat efter svaret på mine bønner, noget der kan glæde min familie og give mig et boost som overskudskvinden, der bare har styr på madlavningen og hiver det ene mirakel efter det andet op ad gryden! Dog ender det oftest med en rask cykeltur til Netto, hvor jeg lettere irriteret kaster varer på må og få ned i kurven, mens jeg laver "indkøbs-dansen" mellem alle de andre handlende, trætte børn, sure ansatte og et KAOS af tilbudsvarer, tomme hylder og papkasser.
ENDELIG lykkedes det, aftensmaden er reddet! Så er det hjem til en forventningsfuld familie, og de bliver ikke skuffede!! Spaghetti med kødsovs - igen!
Det kan jo ikke være rigtigt! Der findes da masser af andre lette og mere inspirerende retter?! Gør der ikke?? Det er som om jeg får et gastronomisk black-out hver eneste dag, og simpelthen kun kan komme på den håndfuld trofaste retter, der sidder tatoveret bag øret!
I aften skal det være anderledes! I aften skal vi rigtig hygge! Jeg skal bare liiiiiige komme i tanke om hvad det er vi skal hygge med. Det kan være vi har noget i fryseren....
Det er ikke en hvilken som helst aften hos os i aften. Vi skal have talt om noget lidt vigtigere end Netto-stress og gastronomi. Jeg har nemlig været hos lægen i formiddags!
Noget jeg egentlig aldrig havde troet jeg skulle begive mig ud i, men nu sker det altså alligevel!
nogen mener, at hvis man blogger om sine beslutninger, tanker og meninger, er det lettere at stå ved dem, da man offentligt har erkendt at det altså er sådan man har det, eller at det er dét man gør.
Med andre ord kan man tilsyneladende ikke slippe ud af et løfte, hvis man har "blogget" om det!
Jeg giver det et helhjertet forsøg!
Som overskriften lover, er det den helt store beslutningsdag idag!
Der skal træffes både store og små valg... Jeg vil gerne dele en af problemstillingerne med jer her.
Vi starter i den lette afdeling?!
Aftensmad! Kender du det? Man kan jo ikke blive VED med at komme i tanke om det ene gastronomiske eventyr efter det andet, dag efter dag. Derfor må jeg nok erkende at jeg er begyndt at trække på dansker-standarden. Hvad har der egentlig nogensinde været i vejen med Spaghetti med kødsovs? Eller hakkebøffer?
Jeg ved ikke om andre er enige, men jeg har bare sådan en tanke om at servere et flot og dejligt måltid mad til resten af husstanden efter en lang dag, hvor vi kan sidde om tale om dagens oplevelser, mens vi nyder dette veltilberedte mesterværk jeg har kreeret (på ingen tid naturligvis!).
Dog er virkeligheden lidt en anden. Oftest vælter vi ind i huset sent på eftermiddagen. Min mand vælter omkuld på sofaen eller løber afsted til træning, min pap-datter kigger modvilligt på lektier eller kommer sent hjem fra diverse sportsgrene - og så er der mig! Jeg flår febrilsk døren op til fryseren og kigger desperat efter svaret på mine bønner, noget der kan glæde min familie og give mig et boost som overskudskvinden, der bare har styr på madlavningen og hiver det ene mirakel efter det andet op ad gryden! Dog ender det oftest med en rask cykeltur til Netto, hvor jeg lettere irriteret kaster varer på må og få ned i kurven, mens jeg laver "indkøbs-dansen" mellem alle de andre handlende, trætte børn, sure ansatte og et KAOS af tilbudsvarer, tomme hylder og papkasser.
ENDELIG lykkedes det, aftensmaden er reddet! Så er det hjem til en forventningsfuld familie, og de bliver ikke skuffede!! Spaghetti med kødsovs - igen!
Det kan jo ikke være rigtigt! Der findes da masser af andre lette og mere inspirerende retter?! Gør der ikke?? Det er som om jeg får et gastronomisk black-out hver eneste dag, og simpelthen kun kan komme på den håndfuld trofaste retter, der sidder tatoveret bag øret!
I aften skal det være anderledes! I aften skal vi rigtig hygge! Jeg skal bare liiiiiige komme i tanke om hvad det er vi skal hygge med. Det kan være vi har noget i fryseren....
Det er ikke en hvilken som helst aften hos os i aften. Vi skal have talt om noget lidt vigtigere end Netto-stress og gastronomi. Jeg har nemlig været hos lægen i formiddags!
Abonner på:
Opslag (Atom)