mandag den 21. november 2011

Shhhh!! Jeg Skype'r...!!

Af alle de her sociale medier, alt teknologien og hele den verden der er skabt over internettet, er Skype altså noget af det smarteste!
Det er simpelthen vildt at man har så mange muligheder! Det seneste stykke tid har jeg genfundet min glæde ved Skype!

"Vores" nevø (min mands storebrors søn) bor lige nu i USA. Han er på High School derovre i et år, og bor hos en sød famillie i West Virginia. Trods tisforskellen har vi alle rig mulighed for at kommunikere med ham ofte.
For et par uger siden var hele familien til middag hos mine svigerforældre, og ved at sætte computeren op på spisebordet, kunne vi alle (også mine svigerforældre) få talt lidt med Simon. Mine svigerforældre er ikke tekniske vidundere - på nogen måde! Så de var fantastisk glade for at kunne både tale med - og se, deres barnebarn. Dog var forbindelsen lidt dårlig, men jeg tror han synes det var rart lige at få sagt hej til os alle sammen.
Min mand og hans nevø Skype'r også tit, bare de 2. De er begge helt vilde med amerikansk fodbold. Min mand har spillet de sidste 20 år, både på landsholdet og på eliteplan i Danmark. Hans nevø spiller også på eliteplan i Danmark, men på junior niveau og spiller nu også på sin High School i USA.
De taler en del om træning, kampe og "mande-hørmer" lidt.

Min far bor i Sydafrika, så ham ser vi desværre ikke så tit. Her er jeg igen vildt glad for Skype! Så sent som i torsdags kunne min far, søster og jeg have en videosamtale alle 3, hvor vi fik talt om en forestående tur ned til ham. Vi talte sammen i en times tid, og kunne se hinanden (dog kunne vi ikke se min søster, hun havde ikke tændt sit webcam). Tidlligere idag talte jeg også med min far på Skype, og fik en rundtur via webcammet på hans nye kontor. Det er simpelthen SÅ smart!!

Denne uge er min mand i Kina på forretningsrejse. Han tog afsted i lørdags og jeg synes allerede han har været væk ALT for længe! Han og hans familie har et firma, og denne uge er han og hans bror rejst afsted for at mødes med deres nye leverandør. Heldigvis er det kun en uge han er væk denne gang - det er i hvert fald planen indtil videre.
Også her er Skype bare smadder smart!
Det koster en formue at ringe fra Kina til Danmark, og især mellem 2 danske telefoner, og så virker det absolut heller ikke optimalt! Selv om de er 7 timer foran, nåede jeg lige at tale med ham i 10 minutter via Skype, inden han skulle ud og spise med nogle forretningsforbindelser. Og hvis jeg er heldig, ringer han til mig igen om en times tid, når han skal i seng.

Det bedste ved Skype er ganske simpelt... Det er GRATIS !!
Ikke bare lidt gratis, eller gratis i en prøveperiode. Næ, det er gratis HELE tiden!
Så længe man ringer fra computer til computer koster det ingenting! Heller ikke videosamtaler mellem 2 personer koster noget. Og selve programmet er også gratis!
Jeg elsker gratis ting!
Man kan så tilkøbe en masse ekstra funktioner. Bl.a. kan man indsætte en form for taletid på sin Skypekonto, og så kan man ringe billigt fra computer til telefoner. Man kan også købe muligheden for at kunne holde video-konferencer med flere deltagere, så alle kan se hinanden.
Til mit behov virker det helt fint uden nogle tilkøb. Det er bare så smart!

Som nævnt er jeg alene hjemme denne uge.

- Lørdag aften var lidt trist. Jeg er ikke så god til at undvære ham, må jeg nok erkende.
- Søndag blev brugt hos min svoger og svigerinde, hvor der blev købt sterinlys og hygge-snakket hele eftermiddagen. Søndag aften blev tilbragt i selskab med verdens bedste veninde, hvor der var dømt sofa-hygge og amerikansk fodbold i fjernsynet.
- Senere idag skal jeg et smut i Rødovre centeret efter noget garn og så skal der handles aftensmad i selskab med min vidunderlige veninde.
- Onsdag er jeg inviteret til fødselsdag i Holbæk hos mine tvillinge-fætre. De bliver 17 - det er slet ikke til at forstå!
- Torsdag er det Thanksgiving, hvilket betyder amerikansk fodbold i fjernsynet igen. Juhuue!
- Lørdag skal jeg og min veninde på Strøget og "ose". Missionen er at komme i tanke om hvad vi ønsker os til jul, finde ud af hvad vi skal købe til alle de andre - men ikke bruge nogen penge! Vi tager en termokande med hjemmefra med varm kakao og så hygger vi bare hele dagen. Efter planen lander min mand i Danmark omkring kl. 17.30, men lad os nu se om planen holder denne gang.

Hvad resten af ugen byder på, ved jeg ikke.
Men mon ikke det nok skal blive en hyggelig og god uge?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar