fredag den 18. november 2011

Min turkise veninde!

Dette indlæg er dedikeret til Lisa.

Julefrokostsæsonen står for døren! Virksomheder, vennekredse, familier og andre godtfolk har travlt med at planlægge og koordinere. Hvem tager hvad med, hvor skal vi mødes først, hvem skal vi være hos, hvor skal vi være i det hele taget?!

Jeg har en veninde. Den mest fantastiske veninde!
Hun er kærlig, omsorgsfuld, dejlig at være sammen med, trøstende, betænksom, gavmild, tilgivende, loyal og ganske uundværlig! Hun er som en søster for mig, og at undvære hende vil være ødelæggende! Vi har kendt hinanden i præcis 5 år her i November. Det er 5 år, der har gjort mit liv så meget rigere og bedre - takket være hende! Hun er der altid, uanset hvor dum og uretfærdig jeg har været. Uanset hvad pokker jeg roder mig ud i, samler hun mig altid op.
Hun fungerer som et ekstra familiemedlem i min familie. Hun har holdt jul med os, rejst med os og hun er elsket af os alle.
Hun er VIDUNDERLIG!

Min veninde er en af de heldige asener, der skal til firma-julefrokost den kommende weekend.
Sikke en udfordring det har været at finde det helt rigtige outfit!
Ikke at vi nogensinde klager over en lille shoppetur, men vi har brugt lang tid på at jagte den helt rigtige kjole. Da den så endelige var i hus, kom så det helt store problem: sådan en sort kort kjole er lidt for kedelig uden de rigtige accessories!
Og SÅ gik jagten for alvor ind!
Nylonstrømper, sko, kjole, "noget over skuldrene", neglelak, smykker... Og hvad nu med håret?! Det hele skal passe sammen, alle detaljer skal være præcise og korrekte.
Vi har været i et utal af forretninger for at finde bl.a. en bolero, den rigtige farve neglelak, smykker osv.

Nu tør jeg næsten ikke jinxe det, men det virker til at vi nu har fået stykket det perfekt outfit sammen!

Efter nøje gennemgang af flere forskellige shopping-centre og en efterforskning på nettet, fandt vi den helt rigtige farve bolero i en lille-bitte kjoleforretning på Fisketorvet. Efter jeg lige fik lagt ærmene lidt op, så frøkenen ikke bliver idiot, endte vi med det perfekte resultat.
En lidt lang gennemgang af Caroline Fleming's nylonstrømpe-sortiment, endte med endnu en jackpot.
Skoene var allerede blevet sikret på en shoppingtur i Malaga i september i år.
Neglelakken fandt vi BILLIGT i Esthetique - og i matchende farve!
Og så var der smykkerne.. Vi turnérede i alle de accessorie-butikker vi kunne komme i tanke om! Men ingen steder var det muligt at finde noget som helst.
Men så fandt vi Hanne! Uh, hvor holder vi altså meget af Hanne!
Der findes denne søde kvinde, der sælger hjemmelavede, flotte smykker på sin egen lille hjemmeside. Efter vi havde kigget på sortimentet og NÆSTEN fundet noget der var helt rigtigt, sendte vi hende en mail. Det var simpelthen muligt at få længder, farver og størrelser helt præcis som ønsket! Og hun har gjort et perfekt job!
Det er de yndigste smykker, og de kom med posten i god tid, helt som hun havde lovet. Dog måtte postkassen en tur på operationsbordet efterfølgende, da postbuddet for en gangs skyld ikke nussede posten, men resolut "proppede" forsendelsen ned i den stakkels postkasse!
Et stort tak til Hanne!

Men så er der håret..
Oppe, nede, krøllet, glat, skaldet?!

Min veninde kommer hjem til os i morgen, for at blive gjort absolut klar og endnu mere lækker til årets store brag af en fest!
Jeg glæder mig utroligt meget til at se det helt færdige resultat. Ikke alene er hun en ufattelig smuk pige, med en krop som mange af os ville slå ihjel for, men jeg tror også at det er lykkedes at finde et outfit som klæder hende helt fantastisk!

En lille liste med links til de steder, der endte med at udgøre THE outfit!

http://www.veromoda.dk/
http://www.esthetique.dk/
http://www.romantiktak.dk/
http://www.beautifullegs.dk/
Leonora Clothing

Med outfittet i orden og humøret på plads, bliver det spændende at høre om hvordan julefrokosten så gik.

Afslutningsvis vil jeg bare lige sige tak til denne fantastiske kvinde, som er ganske uerstattelig og vidunderlig!
Love you! Ha' en dejlig aften! :)


:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar