torsdag den 1. december 2011

Hurra for Nupo!

En dag, der ellers startede helt ved siden af planen, blev jo helt god alligevel!

Jeg lagde ud med først at falde i søvn i morges kl 8.
Min mand har valgt at blive syg, hvilket resulterer i et ihærdigt forsøg fra hans side, på at holde hele vejen vågen med en snorke-koncert af de helt store! Og så ligger han og vender og drejer sig hele natten! Han nærmest kaster sig fra side til side, og er helt febervarm.
Selvfølgelig er det smadder irriterende for ham at han er syg og han er da også "lidt stakkels", men hvor ville jeg dog gerne kunne sove om natten!
Nå, men jeg faldt i søvn kl. 8 i morges og har da fået sovet nogle timer her til formiddag, men er stadigvæk TRÆT! Heldigt at man ikke skal på arbejde efter sådan en nat.

Humøret er ikke i top når man ikke får så meget søvn, jeg har hovedpine og ondt i maven, har en "To do - liste" der føles helt uoverskuelig, og og og..!
Jeg synes i det hele taget det var meget synd for mig, men SÅ......
Op på vægten med mig, og sørme om ikke jeg har tabt 2,9 kilo!!
Idag er dagen for mit første delmål. Jeg startede mit vægt-projekt i starten af November, med Nupo, cross-training og "power hooping" - og det virker! I følge min lille plan skal jeg tabe mig 2 kilo om måneden frem til d. 1. februar = i alt 6 kilo, der skal smides. Dog vil jeg da ikke klage hvis jeg taber mig mere!

Det er utroligt at dagen og humøret kan vende 180 grader på baggrund af så lille en ting! Men hvor er det dejligt! Nu har jeg endnu mere lyst til at kæmpe videre, og det giver da en lille form for selvtillids-boost.
Hurra for Nupo - hurra for mig!

Kalenderen har oplyst mig at det idag er d. 1. december.
Hvor sommeren og efteråret er blevet af, ved jeg ikke, men efter sigende er det idag den første officielle vinterdag. Og så er slutspurten på nedtællingen til jul for alvor sat ind!

Nu skal jeg ud i køkkenet og lave verdens bedste kyllingefrikadeller - håber jeg!
Jeg har lovet at lave dem til årets julefrokost for de ansatte i min svigerfamilies firma. Jeg er ikke helt sikker på hvor mange jeg skal lave, men mon ikke der bliver en del ud af 2,5 kg kyllingefars?

Bevæbnet med Zymelin, the med honning, masser af kleenex og lidt medlidenhed håber jeg på at vi begge får en god nattesøvn. Ellers må vi snart slå "sten, saks, papir" om sofaen!

Go' aften!
:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar