Jeg er ikke god til når ting ikke fungerer helt som jeg havde tænkt mig!!!!!
Jeg er i gang med et projekt, som efterhånden går mig ret meget på..
Jeg har et sæt havemøbler, som skal slibes/afsyres og efterfølgende males hvide, så de er klar til foråret og sommeren. Jeg skal også lige have ombetrukket nogle hynder, så det hele ser smadder smart og lækkert ud.
Jeg har lånt 4 forskellige slibemaskiner af min svoger, så jeg kunne gå og "hygge" mig med at slibe møblerne denne uge, hvor min mand ikke er hjemme.
I går eftermiddags gik min veninde og jeg i krig med hver en maskine, og et eller andet sted havde jeg lidt håbet at det kun lige tog et øjeblik, og så var de bare klar til at blive malet..
MEN...! Sådan fungerer den virkelige verden jo bare ikke, vel?!
Efter et godt stykke tid med hver en slibe-fætter, rystede vores arme så meget at vi besluttede os for at fortsætte idag. Selv om vi havde aset og maset, forsvandt malingen ligesom bare ikke helt.
Bonus-Helge havde tidligere fortalt mig at kaustisk soda lige var sagen, og at det bare skulle smøres på, stå et par timer og så skrabes/tørres af med eddikesyre igen - BUM !!
Så i dag købte vi så en dunk kaustisk soda og eddikesyre - og så var vi klar til kamp!
Jeg blandede skidet sammen i et gulvspand helt efter foreskrifterne, tog de obligatoriske gummihandsker på og så fik den ellers hele armen med den giftige blanding...
Og hvad skete der??? ABSOLUT INTET !!
Iiiih, hvor kan jeg altså blive sur! Jeg ringede til Bonus-Helge, som rådede mig til en "stærkere" blanding, hvilket heller ikke virkede!
Øv øv øv!! Så nu er jeg ved at være rigtig godt træt af de dumme havemøbler!
Jeg er en lille smule for stædig til bare at give op og vente til ham håndværker-geniet kommer hjem og kan hjælpe.
Hvis det stod til mig, tog sådan noget slibe/afsyre-pjat ikke mange minutter, så jeg kunne komme i gang med at male.
Nu står møblerne ude under halvtaget - helt sjask våde, og glor ualmindeligt dumt og hånligt på mig.
Gode råd modtages med kyshånd, så jeg kan få møblerne til at se ud som jeg går og drømmer om - og vigtigst af alt, så jeg ikke bliver nødt til at være "hjælpeløs kvinde" og bede om hjælp når min mand kommer hjem!
Rigtig go' søndag aften!
:)
Kautisk soda ?? - håbløst, det kan du bruge til at rense stoppede afløb med. Find en gammel pensel - køb noget gammeldags brun sæbe og en rulle husholdningsfilm. Smør/pensel møblerne ind i brun sæbe og pak det derefter ind i husholdningsfilmen. Lad det stå mindst et døgn og skrab derefter malingen af med f.eks. en spartel. Nemt - billigt og vist m iljømæssigt korrekt.
SvarSletSÅDAN NIELS!! :)
SvarSletDet er dejligt med nogle læsere, med de gode tips oppe i ærmet!
Jeg har nu på din opfordring været ude og investere i brun sæbe og husholdningsfilm, og smurt et "prøve-område" ind.
Nu venter jeg spændt på at pakke det ud i morgen, og se om det er svaret på mine bønner!
Indtil nu, tusind tak! :)
så håber jeg du får held med det.
SvarSletJeg har selv brugt det flere gange - oven i købet også til at
fjerne fastbrændt sukker m.m. på bageplader o.s.v.
Hej igen Niels!
SvarSletJeg er åbenbart et kæmpe skvat til det her.
Jeg lavede en test på 2 armlæn, hvor jeg smurte det ind i brun sæbe, dækkede det helt til med husholdningsfilm, lod det stå 36 timer og lige lidt hjalp det? Jeg har prøvet med en spartel, men det er mikroskopisk lidt maling, der gik af.
Kan man på nogen måde gøre det forkert?
Jeg har en "date" med min svigerfar onsdag formiddag, og håber han kan finde ud af hvad problemet er.
Det kan da ikke være rigtigt at jeg har verdens mest genstridige og emsige havemøbler??
Endnu en gang tak for dit tips - jeg er sikker på at det er mig den er gal med.
:)
Hmm - umiddelbart lyder det som om at du har gjort tingene "rigtigt" - det vigtigste er selvfølgelig udover at smøre det godt ind bagefter at pakke det godt ind i "filmen". Når jeg har anvendt metoden er malingen
SvarSletboblet op efter 1-2 døgn og er lige til at fjerne.Jeg har som sagt brugt tricket til alt muligt genstridigt.
Jeg har faktisk lige anvendt det til at fjerne lidt fastbrændt plasticpose på udstødningsrøret af min MC.
Ved du tilfældigvis hvad for en maling de er malet med ??
Nu gik der lige en djævel i mig
SvarSletprøv evt. at se her:
http://www.idenyt.dk/Boligen/Maling-og-tapet/Fjern-gammel-maling-30981?p=0
alternativt kan jeg kun komme i tanke om en varmepistol - men det tager jo sin tid - og igen - det kommer an på hvilken maling vi taler om.
Hej igen!
SvarSletMin svigerfar var forbi i formiddag, og sagde at der vidst ikke var andet for end at slibe og slibe og slibe, til træet dukker frem. Øv, hvor havde jeg bare håbet på en "lettere" løsning.
Jeg tror det er noget Gori-værk, med et skvat rødbrun farve i.
De har en meget ucharmerende farve.
Min svoger nævnte også noget om en varmepistol, men kan det overhovedet virke, hvis det er Gori der er klasket på?
Det er da irriterende at det skal være så smadder svært!!
Nå der har vi "miseren" - Gori er træbeskyttelse og det er ikke helt det samme som maling der lægger sig som et "lag". Jeg tror ikke at man kan fjerne Gori med varmepistol, så der er nok sandpapiret tilbage.
SvarSletAlternativt ville jeg overveje en let slibning og derefter male hele skidtet i en for dig acceptabel farve (gerne Gori eller lignende igen). Hvis du kan låne en sprøjtepistol et eller andet sted er det langt at foretrække - det er ikke så svært som det lyder, bare øv dig lidt på nogle stykker kasseret træ.
Du kommer nemmere ind i hjørner og kroge og hvis man sprøjter tyndt men flere gange kan du undgå "løbere" og du får et pænt resultat.
Så for pokker!! Det havde måske været lidt smart hvis jeg havde vidst at det var Gori fra start? Oppe i mit nybegynder-hoved var det bare maling, men det er min fejl! :)
SvarSletNiels, nu er du jo blevet min gør-det-selv-guru..
Kan man male det helt hvidt?
Hvis vi antager at det lykkes for mig at få slebet de efterhånden dumme havemøbler..
Sprøjtepistol - det lyder som noget dejligt "let" noget..
Jeg har også haft mange onde drømme om hvordan jeg skulle få malet inde i alle riller, hjørner og kanter!
Du kan male det i den farve der passer dig - og JA det er meget nemmere at sprøjte.
SletHvis du kender Trip Trap's havemøbler er de ofte malet hvide i hvad jeg kalder "pianolak" en meget flot skinnende hvid, så der kan du sikkert købe det rigtige, de er desværre også ret dyre, så mon ikke din lokale farvehandler kan hjælpe dig ??. En sprøjtepistol vil jeg tro du kan leje i det lokale byggemarked - men øv dig en smule først, vil du eje kan man få mange gode elektriske samme sted (jeg selv har i årevis brugt en Wagner indtil jeg fik kompressor)
Lige en lille detalje - jeg ville nok vælge at grundmale møblerne først - men tal med farve-pusheren det ved han alt om.
Jeg vil også have flot skinnende hvid!! ;)
SletJeg kiggede lidt på nettet efter sprøjtepistoler, der findes noget billigt "sprøjt" fra Harald Nyborg til et par hundrede kroner, men det er ikke sådan noget jeg skal ud i, eller hvordan?
Jeg har faktisk tilfældigvis en farve-pusher, som altid er sød og rar - jeg tror jeg vil tage op og besøge ham, og høre hvad han kan finde på, og helst noget der ikke koster en formue.
Altså Niels, du er simpelthen en life saver! :)
Nej ablosut IKKE det billige fra Harald Nyborg - desværre skal der nok ofres lidt, men den kan så, hvis du rengør grundigt efter brug, anvendes igen og igen i mange år (især hvis du køber et anerkendt mærke hvor du kan få nye dyser o.s.v. efter behov).
SletDet billigste er hvis du kan låne en kompressor (trykluft) af venner og bekendte eller leje en og så købe en god sprøjte til det, den er til at få for nogle få hundrede (her er Harald Nyborgs gode nok)alternativt Bauhaus. En elektrisk sprøjtepistol vil jeg gætte på koster omkring 1000 for en god en, men hvis din anden (bedre?) halvdel er lidt gør-det-selv vil han nok heller ikke have noget imod at have en trykluft stående - den er anvendelig til mange ting.