tirsdag den 3. april 2012

KISS kost !

Så tager vi da lige en rodet omgang blogging idag..

Vi tager de seneste dages oplevelser i stikord..
Here goes:

Fredag - Maling-shopping, culotte-ko og sofahygge!
Lørdag - Tyskland, tøsefnidder og smeltede dankort!
Søndag - Svigerfamilie-remix + venindebesøg!
Mandag - Søster-hygge, hårfarve og KISS kost!
Tirsdag - Morgen-fødselsdag, Bilka - og ja, KISS-kost!

Så er alle opdateret - og ingen er gået glip af noget! ;)
Men nu til noget helt andet..

I går begyndte jeg på KISS-kost..
KISS står for: (K)linisk (I)n(S)ulin (S)ænkende kost..
Det, det egentlig går ud på er at flere gynækologer og diætister er gået sammen om at lave en kost hovedsaglig rettet mod kvinder med PCO/PCOS - kvinder som mig!

PCOS (PolyCystiske Ovarier Syndrom):
Meget kort betyder det at man danner små cyster i æggestokkene, som "blokkerer" for at man kan få ægløsning.. Ingen ægløsning = ingen eller sjælden menstruation = meget små chancer for at blive gravid.. Der findes så også nogle rigtig "hyggelige" følgesvende med sådan en "tilstand", som om ovenstående ikke er slemt nok..
F.eks.
- Stort behov for sukker
- Øget træthed
- Tendens til overvægt (gerne lige på mave og røv)
- Uønsket hårvækst
- Uren hud

Man kan have PCO/PCOS i større eller mindre omfang - jeg har det så i STORT omfang..

En af behandlingsmetoderne er at få Metformin.. Det er medicin, der bruges til at behandle Diabetes 2 patienter, men som også har vist sig at være god til at hæmme PCO/PCOS'en, ved at nedsætte sukkertrangen og sulten, og på den måde regulere vægten - som så også gør at man få menstrationer igen..

Jeg har været på Metformin i 3 år nu - kun afbrudt af en graviditet, som endte i en ufrivillig abort i 7.-8- uge..

Mit problem er at Metforminen ikke virker på vægten denne gang.
De første knap 2 år jeg var på medicinen tabte jeg mig 20 kg og var (hvis jeg selv må sige det) FANDME flot! Jeg havde det dejligt med mit udseende, og min krop fungerede normalt..
Måske også derfor jeg kunne blive uplanlagt gravid sidste forår (kondomer, der ikke virker) - men som så ikke endte ud i et barn alligevel.

Nå, men i hvert fald har jeg ikke tabt mig som ventet denne gang jeg er startet på Metformin..
Jeg tog på i forbindelse med den tidligere graviditet, kombineret med håndteringen af at miste..

For jer, der har fulgt med indtil nu, ved I også at jeg har kæmpet med kiloerne lige siden jeg startede bloggen - men måske jeg har kæmpet forkert?

Det er nemlig for et par uger siden gået op for mig, at det her KISS-kost findes!!
Og det skal da prøves!!

I følge undersøgelser, en MASSE læste bøger og andres erfaringer med kostomlægningen, virker det!!
Langt de fleste kvinder med PCO/PCOS, bliver naturligt gravide uden at skulle igennem et opslidende behandlingsforløb - og så taber de sig helt vildt!!
Det med at tabe sig, er nok det vigtigste for mig lige nu.. Vi vil først begynde på "Projekt Baby" om halvandet år, men man kan da godt se godt ud indtil da, ikke?

Nå, men der er mange forskellige sammensætninger, tal, analyser, statistikker, opskrifter, kostvaner osv. der lige skal være styr på inden man kaster sig ud i en vedvarende omlægning af kosten.. Det er ikke nødvendigvis en evig omlægning, men det er ikke hverken en slankekur, mirakelkur eller 14 dags-kur.. Det er en ændring man skal være indstillet på at gennemføre og følge gennem en længere periode, for at få balance i hormonerne, for at banke insulinet på plads og for at kunne fungere som en gennemsnitlig kvinde igen.. At kosten så som "bivirkning" i de fleste tilfælde medfører et vægttab, hvis man har mere fedt på kroppen end godt er, er jo kun dejligt!!

I korte træk, skal kosten være 3-delt, så altså:
1/3 Kulhydrat - 1/3 - Protein - 1/3 Fedt
Man skal desuden absolut undgå Brød, hvede, ris, kartofler, pasta - og naturligvis slik.. Generelt alle madvarer med stivelse, da det åbenbart er min nye værste fjende!
Desuden er det et must at hælde 1,5-2 liter vand ned om dagen!

Jeg har siddet de seneste uger og bakset med en kostplan, så jeg får en lige fordeling, får alt det jeg godt kan lide og får erstattet det "forbudte" med noget andet godt..
Jeg eeeeeeeeeelsker alt det ovenstående, som jeg ikke længere må spise, men på den anden side må jeg lige pludseig spise masser af fed fisk, sovs, avocado og hvad ved jeg af lækre ting, så jeg tror ikke det bliver så svært..
Til nød må man også gerne spise rugbrød - så påskefrokosterne er reddet! ;)

Nå, men jeg gik igang i går, og stiftede for første gang bekendskab med perlebyg!
Den historie skal I nok få en anden dag, for mit forhold til det perle-pjat grænser sig næsten til det forhold jeg har til hvedekim - et tidligere indlæg her på bloggen!!

Når jeg får en lille smule styr på kostsammensætningen, vil jeg smide nogle opskrifter herind, så andre også kan bruge dem..

Og så kan mænd altså også nyde godt af denne kost! Selvom min mand protesterede noget voldsomt i starten, da jeg tog hans kartofler og ris fra ham.. Dog blødte han lidt op da jeg nævnte flødesovs og medisterpølse?

Nå, men jeg skal have tabt 5 kilo til d. 15. juni 2012!
Ikke mindre - men gerne mere!
Meget af det bliver uden tvivl ophobet væske, men alt tæller!

Jeg vil igen lave vejedag om fredagen, så I kan holde øje med mig! ;)
Hvis der er andre, der er på samme vogn - eller lige er ved at hoppe på den, så skriv endelig..

Jeg glæder mig til at se hvad vægten siger på fredag..

Rigtig dejlig tirsdag!
:)

8 kommentarer:

  1. Jeg ved af erfaring at kostomlægning er en sej kamp ihvertfald i starten (Jeg er en type 2er)
    så en gang stædighed er der god brug for -
    rigtig god vind med projektet.

    SvarSlet
  2. ååh ris, pasta kartofler og brød er også mine største fjender. Hvis jeg har holdt mig i skindet og undladt disse kan jeg smide et kilo på en uge men falder jeg i og bare spiser en af overnævnte 2 gange på en uge jaaaa så tager jeg gerne et kilo på. Jeg er såååååå arrig over det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også smadder irriterende!!
      Påsken har også været slem ved mig og min kvabsede krop!! Men fra i morgen tidlig er der ligesom ikke flere undskyldninger - bortset liiiiige fra fødselsdage de kommende 3 weekender.. Men men, jeg er i gang og jeg tænker at jeg i det mindste har holdt mig fra de farlige (men lækre) madvarer de fleste dage - og det da kunne have været meget værre! ;)
      Hvor meget har du tabt dig indtil nu?
      Jeg krydser fingre for dig! :)

      Slet
    2. åååh jamen nu holdt jeg lige påske hos min kærer mor og stedfar, der røg et par enkelte små kratofler ned men hva stiller man lige om når den står på indbagtmørbrad? og for at gøre det værre jamen så mente de at jeg sku ha lov at prøve at smage sushi da jeg aldrig har turde kaste mig over det og der er jo ris i det skidt... jeg ÅD som en gal for det smagte jo pænt fantastisk.
      ska siges jeg startede på at forsøge med at lægge kosten om sidste sommer og går nogen gange mere op i det end ellers men har tabt 5 kg og det er jo ingenting men hver gang jeg synes at nu kører det sgu da bare derud af, så falder jeg i og spiser noget af det forbudte og så er det sgu op på hesten igen.

      Slet
    3. Hvor er verden dog uretfærdig! Jeg har godt nok heller ikke været god i påsken.. Puha altså! Jeg er så kæmpe oppustet stadigvæk, at jeg nærmest vralter!
      5 kg er da også noget! Hvor mange har du igen før du når dit mål?

      Slet