mandag den 16. april 2012

BREAKING NEWS !!

Der sker noget idag, må man sige!
Den ene nyhed efter den anden ruller ind på TV2 News!!
Journalisterne, nyhedsværterne og reporterne har ufatteligt travlt med at nå hele vejen rundt, og har sendt folk i alle retninger!

Dagen lagde ud med at Anders Breivik (ham psykopaten fra Norge, I ved) Gudhjælpemig heilede i retten i Oslo?! Direkte TV på TV2 News!
Jeg var lige ved at få morgenmaden helt i den gale hals! Det GØR man da bare ikke?!
Så er jeg da egentlig ligeglad med hvor kæmpe idiot man er/har været og ment det var éns "pligt" at dræbe en masse uskyldige mennesker - man skal da ikke heile?!?!
Som om man ikke har gjort nok opmærsom på sig selv og sine syge tendenser, med sine helt fuldstændig skæve opfattelser af verden.. Idiot, mand!

Nå, men nu til noget lidt mere glædeligt..
Så er det jo også i dag at Hendes Majestæt, Dronningen, har fødseldag!
Hele 72 år bliver regenten!
Det er en noget mere behagelig begivenhed at følge end ovenstående!
Der var solskin, reportere på pletten (red. Slotspladsen), stort påstyr, flag over det hele, glade morgenmennesker osv..

Men det behagelige blev hurtigt afbrudt af flere Breaking News (ja, jeg ser TV2 News hele formiddagen), for kl. 11.15 blev det offentligt kendt at Hr. Mærsk McKinney-Møller er død. Han sov stille og roligt ind i morges kl. 5 på Rigshospitalet i en alder af 98 år..
Jeg synes jo Hr. Møller er en helt! Han har holdt tungen lige i munden, styret sit firma gennem op- og nedture, udvidet, købt, solgt, handlet, tjent og knoklet! Jeg har udelukkende respekt og beundring for den nu afdøde erhvervsmand - og hvilken fantastisk erhvervsmand!
Den lader vi lige stå et øjeblik.............

Jeg skal lige love for at TV2 fik hevet alle mand ind på pinden i en fart!
Der blev sendt direkte-live-i-dette-sekund-billeder af at flaget på Esplanaden gik på halvt! Reporteren havde også nået at være inde og "afveje stemningen" på Mærsk's hovedkontor, inden han stillede helt nystrøget op og fortalte os alle de deltaljer han kunne! Og så fik han også lige hevet Mærsk pressechef hen foran kameraet midt på parkeringspladsen, så vi kunne få nyheden endeligt stadfæstet fra en del af den store koncern!
Nyhedshelekopteren fløj også fint og nydeligt rundt over Esplanaden (og også Amalienborg), for at vise om "hvor det sner" i København lige nu!
Nu har jeg ikke helt talt præcis hvor mange forskellige fremstående danskere, politikere og andet godt, News har hevet fat i indtil nu for at få dem til at komme med en reaktion.. Pia K, Søren Pind, en eller anden skovl fra Enhedslisten, "statsministeren" (Gucci-Helga) og jeg ved snart ikke hvem, har fortalt om deres oplevelser med Hr. Møller..

Nu synes jeg måske lige at vi skal lade familien være lidt i fred og lade dem bearbejde sorgen FØR TV2 får idéen at ringe hjem og spørge hvor meget de arver og hvem der skal til at side for bordenden til bestyrelsesmøderne fremover!

Så vi slukker for TV2 News i denne omgang..

Herhjemme i Villa Rødovre rykker det også idag!
Vi kan også skabe overskrifter, i fed skrift og kursiv!
Jeg har nemlig pudset vinduer idag! BÅDE udvendig og indvendig!
Og så blev det forår, mine damer og herrer! Jeg vil simpelthen anbefale alle mine læsere at få pudset vinduerne i en fart, for her har jeg nemlig gået og troet at det fortsat var gråt og trist udenfor - men det var det slet ikke?!
Nu VÆLTER solen nemlig ind i stuerne, skarp og varmt! Det er dejligt! :)

En anden tophistorie er at jeg skal i Bilka!!
Det sker jo stort set aldrig (hmm, det er vidst løgn), men endelig er det tid til et lille smut i det store, dejlige supermarked igen, hvor man ikke behøver tage den eneste slags rugbrød der er på hylden - NÆH, men kan vælge og vrage mellem mindst 10-12 forskellige slags! Og der er heller ikke kun en appelsin-sort, som i Netto - NEJ, der er måske hele 5 eller 6 forskellige slags!!
Bilka er bare noget andet.. Noget bedre.. Noget "dybere".. Noget større.. Det er lige på kanten til at kunne dække min shoppetrang på en times tid, og giver et lille kick når man kan snuppe den sidste knald-tilbuds-leverpostej foran næsen på en eller anden dame, som var for sløv - og det er så vildt, når man kan finde netop dén kasse, hvor køen er kortest og ekspedienten er hurtigst! Uhhh, det bliver dejligt!!

Nå, jeg må hellere se at få afsluttet alle dagens projekter herhjemme, så jeg er klar til at blive hentet om små 45 minutter..

Til sidst vil jeg lige dele et billede med jer..
Vi var nede og tømme min mormor & morfar's hus igår.. En meget mærkelig følelse - lidt tomt, trist og underligt..
Lige inden vi kørte hjem, gik jeg lige en tur i haven med en saks og tog nogen af min elskede og savnede mormors tulipaner med hjem.. Nu står de herhjemme og pynter på bordet - og trøster en lille smule..



Ha' en dejlig mandag!
:)

2 kommentarer:

  1. Hej igen - vedr. tulipanerne fra din mormor - kunne det måske være en idé at grave
    løgene op og sætte hos dig selv - sådan bare af sentimentale grunde.
    Det har jeg selv gjort og sender derfor mine forældre en tanke (altså en ekstra) når, i mit tilfælde en julerose, står og blomstrer.
    Hilsen Niels

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Niels! :)
      Det kunne være en rigtig god idé - jeg må prøve om jeg kan nå det..
      Det er en dejlig tanke.. :)
      Godt at høre fra dig igen!

      Slet