torsdag den 28. februar 2013

AAV, min ryg!!

Jeg er hjemme idag - og meget mod min vilje!

I går til fyraften fik vi at vide at vores virksomhed flytter fra vores nuværende kontorer, til nogle større lokaler inde i Sydhavnen. Det er jeg da GODT nok træt af !! Lige nu har jeg 5 minutter på arbejde i bil, 12 på cykel og 17 i bus.. Når virksomheden flytter, vil jeg have 30 minutter i bil, 60 minutter på cykel og 45 i bus.. ØV ALTSÅ!! Det var jo netop en af de fedeste ting ved min nye arbejdsplads, fordi at det var så nemt at komme frem og tilbage, og så lå kontoret i Rødovre, hvor vi jo også bor.

Nå, men beslutningen er truffet og der er ikke noget at gøre ved det. Vi flytter virksomheden i april, og første arbejdsdag det nye sted, er mandag d. 22/4.
Vores direktion har arrangeret busser til at køre os ud og se de nye kontorer idag efter arbejde, og det er derfor at jeg er SÅ træt af ikke at være der idag.. Jeg vil da også se hvor vi skal til at være henne! Jeg vil da også danne mig et indtryk af hvordan det bliver, og hvor vi skal være og sådan - og ikke kun få det genfortalt næste gang jeg kommer på arbejde.

Øv! Jeg er lige nu voldsomt uvenner med min ryg!

Jeg kunne allerede mærke at den var gal i går morges, men jeg kom da gennem dagen, og hjalp min veninde med at flytte nogle småting i går aftes - og det skulle jeg nok ikke have gjort! Jeg vælger simpelthen at overhøre alt fornuft, og slæber kasser frem og tilbage, løfter, vender og drejer, til trods for at jeg ikke må hverken løfte eller slæbe.. Jeg er bare ikke helt god til at de der læger skal fortælle mig hvad jeg må og ikke må, og jeg vil jo gerne være med - og ikke bare kigge på.

Well, i dag betaler jeg prisen for min stædighed.
Jeg kunne ikke komme ud af sengen i morges - og skulle hjælpes i seng i går aftes. Det er lige som om at min ryg er helt låst fast, og jeg kan kun rejse mig ved at rulle fra ryg til mave, skubbe rumpen bagud og løfte min fede krop op i mine slaskede arme og ben, for SÅ at kunne komme op og stå.

Jeg kom da hele vejen nedenunder, og sidder nu i en meget mærkelig stilling på sofaen, men det er til at holde ud. Jeg har taget nogle af de piller jeg har fået af lægerne, og de hjælper da også.
Ville dog ønske at det snart gik væk, og at jeg ikke hele tiden kunne "mærke" min ryg.
Det bliver spændende at se hvad MR-scanningen viser d. 15. marts - jeg krydser fingre for at det ikke er den diskusprolaps, de bliver ved med at vrøvle om.

Hov forresten, jeg har tabt 400 gram denne uge indtil videre.
Det skal da nok blive godt.. Ikke?
:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar