tirsdag den 26. februar 2013

Jeg har spist en toast!

Rygrad som en regnorm, siger jeg bare!
Har jeg ikke lige skrevet side op og side ned om hvor fed jeg er, og at NU er det NU, og og og og!! Hvad gør jeg så, tror I? Jo, jeg kaster mig da lige over en toast lige så snart jeg er ubemandet et lille øjeblik, og skynder mig at kaste den frådigt ned, lige som om kalorierne så ikke overtager min krop, hvis bare jeg skynder mig.. Jeg er da egentlig et svagt og usselt menneske!

Nå, men toasten smagte godt, og jeg er efterhånden kommet mig over min dårlige samvittighed.
Jeg gik jo trods alt også meget langt igår - 3,5 kilometer, hele vejen hjem fra arbejde. Det må da tælle for noget? For et eller andet.. For lidt?

Nuvel, der er jo også en dag i morgen, og det var trods alt kun en enkelt.

Ellers har den stået på rugbrød til morgenmad, med ost.. Salatbar og kylling fra kantinen til frokost, og så den der dumme toast.. Det gode er vel så at jeg slet ikke har plads til aftensmad.
I morgen skal vi have fisk, hvis vi ellers kommer hjem i ordentlig tid, og det ikke ender med en rudbrødsmad..

I morgen har jeg møde efter arbejdstid, og så skal vi op i min venindes lejlighed og knokle videre.
Den bliver simpelthen så fin!

Jeg er i øvrigt rigtig glad og overrasket over hvor mange der fortsat kigger ind på min blog i ny og næ.. Hvor er det bare dejligt!

Ha' en super aften..
:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar